​Over 1300 lynnedslag - her slog lynet ned i regionen

Arkivfoto. Foto: TV ØST

​Især den sydlige del af landet blev lørdag ramt af flere lynnedslag.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut slog lynet ned hele 1302 gange, og især vores område blev hårdt ramt.

Det var primært Lolland, Falster, Møn og det sydlige Sjælland, som oplevede lynnedslag. I Maribo på Lolland slog lynet blandt andet ned i et hus på Vesterbrogade

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde lynet slået ned i husets tagryg og ødelagt et par tagsten.

- Men der kom ikke noget ild, så brandvæsnet kørte igen, fortalte vagthavende ved politiet og oplyste, at ingen personer kom til skade i forbindelse med lynnedslaget.

Artiklen fortsætter under kortet. 

Her slog lynet ned lørdag den 25. august. Foto: DMI

Risiko for skybrud

Selvom lørdagen begyndte pænt i store dele af landet, så bevægede et lille lavtryk med en del kraftige byger sig op over Danmark fra sydvest.

Det har gav adskillige byger over store dele af landet. 

Læs også Brandvæsnet rykkede ud til lynnedslag midt i by

Prognoserne viste lørdag ved middagstid, at der kan kunne flere byger end først antaget, og der var desuden risiko for skybrud flere steder. Vores region blev dog ikke ramt af skybrud.

Lyn og torden

  • Lyn er elektriske udladninger, som kortvarigt og voldsomt opvarmer en smal, omgivende luftkanal. Opvarmningen medfører en eksplosiv udvidelse af luften og dannelse af en tilhørende trykbølge; torden er lyden fra denne trykbølge.
     
  • Torden kan normalt ikke høres på større afstand end 15-30 kilometer.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App