Hele otte kommuner i TV ØSTs sendeområde ligger i toppen af listen over tvangsauktioner i 2017. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
Lolland Kommune ligger på listen som nummer et, men har et fald på tre tvangsauktioner i forhold til året før.
Den største stigning i tvangsauktioner fra 2016 til 2017 skal man finde i Slagelse Kommune, hvor antallet er steget fra 57 tvangsauktioner til 75.
Antal tvangsauktioner i TV ØSTs sendeområde i 2017
1. Lolland: 120 (123)
2.Guldborgsund: 109 (106)
3. Næstved: 79 (73)
4. Odsherred: 78 (74)
5. Slagelse: 75 (57)
6. Holbæk: 68 (55)
7. Vordingborg: 67 (72)
8. Kalundborg: 57 (80)
9. Stevns: 36 (32)
10. Faxe: 32 (34)
11. Sorø: 31 (34)
12. Ringsted: 21 (19)
Kilde: Danmarks Statistik
De syv kommuner, som har haft flest tvangsauktioner i 2017 i TV ØSTs sendeområde, ligger også øverst på listen over tvangsauktioner i hele landet.
På den nationale liste har Kalundborg Kommune også en placering i top 10, dog er kommunen her på en 9. plads.