Ornitolog: Øget vandstand vil true fugleliv

Kalundborg Forsyning har planer om at hæve vandstanden i Tissø. En beslutning, der bekymrer ornitologer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan gå ud over fuglelivet omkring Tissø, hvis vandstanden i søen bliver hævet. Det skriver Nordvestnyt.

Det er Kalundborg Forsyning, der har planer om netop det. Søen fungerer nemlig som et vandreservoir for forsyningsselskabet. Og ved at hæve standen om sommeren vil de få en mere stabil vandforsyning.

Reder kan blive skyllet væk

Ifølge Magnus Berg Hansen fra Dansk Ornitologisk forening i Kalundborg Kommune, så kan en hævet vandstand få ærgerlige konsekvenser for fuglene. Hvis vandstanden stiger kan de nemlig betyde oversvømmelser af tre fugleøer i den sydlige del af søen. Som igen betyder, at æg og unger fra rugende fugle kan blive skyllet væk.

- Som fuglenes advokat skal jeg anbefale, at man ikke ændrer på sommervandstanden i Tissø, siger han til avisen.

Direktør for Kalundborg Forsyning, Hans-Martin Friis Møller siger til Nordvestnyt, at de ikke vil gennemføre en regulering, hvis det har en negativ effekt på fuglelivet. De vil nu foretage en samlet vurdering af situationen.


Nyhedsoverblik