Orgel indviet med royal deltagelse

Prinsesse Benedikte lyttede med i kirkerummet Foto: Per Rasmussen

Prinsesse Benedikte lyttede med i kirkerummet Foto: Per Rasmussen

00:44

1 af 3

Et reetableret svaleredeorgel blev i dag indviet ved en koncert i Sct. Peders Kirke i Næstved. Prinsesse Benedikte lyttede med i kirkerummet.

I næsten 25 år har ildsjæle i Sct. Peders Kirke arbejdet på at få kirkens gamle svaleredeorgel genopbygget.

I begyndelse af 90'erne fandt man nemlig ud af, at et sådant orgel for hundredevis af år siden havde prydet den ene væg i kirken.

Siden da har den såkaldte orgelkomité arbejdet på at rejst penge, så orglet igen kunne fylde kirken med musik.

Prinsesse Benedikte kunne derfor i dag høre det nye/gamle orgel blive indviet af musikere fra konservatoriet og Sct. Peders Kirkekor under ledelse af organist Christian Kampmann Larsen, der har været med til at følge hele genopbygningsprocessen. 

Pris 4,6 millioner kroner

Selve orglets facade er faktisk den samme, som var i kirken for over 400 år siden. Det blev bygget helt tilbage i 1586 af en Hans Brebus. Resten er bygget op ud fra oplysninger fra gamle arkiver og en enkelt original orgelpibe, som var i kirkens besiddelse.

Orglet har kostet 4,6 millioner, og er finansieret af privatpersoner og fonde.

TV ØST var for kort tid siden på besøg for at se det nye orgel i brug. Gense indslaget herunder - og hør også orglet blive indviet i videoen herover. 

02:18

I begyndelsen af 1990erne blev en ide plantet i hovederne hos en række ildsjæle i Sct. Peders Kirke i Næstved, da de fandt ud af, at der for hundredvis af år siden hængte et såkaldt svaleredeorgel på den ene væg i kirken. Nu - næsten 25 år senere - er de klar til at vise genopførelsen af renæssanceorglet frem.

Luk video

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App