Ordning til ansatte: Anmeld anonymt

På Nykøbing Falster Sygehus har de fået en whistleblower-ordning, så medarbejdere anonymt kan slå alarm, hvis de oplever noget mistænkeligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den såkaldte sygeplejerskesag fra Nykøbing Falster Sygehus, hvor 31-årige Christina Aistrup Hansen fik livstid for drab på patienter, har nu fået sygehuset til at indføre en ordning, som gør det muligt for de ansatte at handle, hvis de oplever noget mistænkligt.

Det skriver Folketidende.

Medarbejderne kan indberette en hver mistanke anonymt. Det viser nye retningslinjer, som Folketidende har fået aktindsigt i.

"Ved en bekymringssag er sagen fortrolig og den, der retter henvendelse, kan forlange anonymitet, som skal respekteres", står der i retningslinjerne.

Skal indføres i hele regionen

En whistleblower-ordning eksisterer allerede i to regioner, men en sådan ordning er endnu ikke indført i Region Sjælland. Men det vil ifølge Folketidende snart ændre sig.

Lige nu arbejder regionen på at stable regionale retningslinjer på benene, så de omkring 15.000 ansatte på regionens sygehuse har mulighed for at anmelde episoder, de finder suspekte.

Det fortæller Preben Cramon, der sundhedsfaglig chef i Region Sjælland.

- Det er jeg rimeligt sikker på, de vil, ja, og det er helt relevant for at få mere åbenhed i organisationen og for at varetage hensynet til patienternes sikkerhed, siger Preben Cramon til Folketidende.

Han regner med, at en fælles ordning er klar til august. 


Nyhedsoverblik