Det vi har sammen

Ordblinde Oliver fik ikke den nødvendige hjælp: - Vi fik at vide, han ikke var dum, men bare doven

Der gik syv år, før Oliver Boyesen fra Guldborgsund Kommune blev testet for ordblindhed - selvom hans skole havde en mistanke om, at han var det. Foto: Line Strand - TV ØST

Flere kommuner giver ikke ordblinde børn den hjælp, de er berettiget til. Det har Oliver Boyesen fra Nykøbing Falster mærket på egen krop.

Gennem størstedelen af sin skolegang har 16-årige Oliver Boyesen fra Nykøbing Falster følt, at der ikke var plads til ham.

Allerede fra 3. klasse blev hans forældre nemlig kaldt til en lang række møder, fordi lærerne på hans folkeskole mente, der var et problem med hans adfærd, og fordi han havde svært ved at lære.

- Jeg manglede noget motivation, og så manglede jeg helt sikkert også nogle lærere, der gad mig, siger Oliver Boyesen til TV ØST.

Jeg manglede noget motivation, og så manglede jeg helt sikkert også nogle lærere, der gad mig

Oliver Boyesen, Nykøbing Falster

Til møderne får forældrene at vide, at Oliver var et uroligt element og ikke kunne sidde stille.

- Vi fik at vide, han ikke var dum, men bare doven. Det var deres kommentar til, at han ikke kunne lære noget, siger hans mor, Vicky Boyesen.

Blev ikke testet

Men Oliver Boyesen var ikke doven. Han er ordblind, og han har mærket på egen krop, at mange kommuner ikke giver ordblinde den hjælp, de er berettiget til.

  Foto: Line Strand - TV ØST

I Oliver Boyesens tilfælde fik lærerne på skolen hurtigt mistanke til, at han måske kunne være ordblind, men de testede ham ikke for det. I stedet fik han noget ekstra læseundervisning, når læreren lige var til rådighed.

- De havde ikke ressourcer til mig. De havde ikke ressourcer til elever med større behov, vil jeg sige, fortæller Oliver Boyesen.

Speciallærer gik på skift

Der var ikke ressourcer til, at han kunne få en lærer tilknyttet hele tiden. Der var én lærer til specialundervisningen, og hun måtte gå på skift

Martin Boyesen, far til Oliver

I folkeskoleloven står der ellers, at skolen har pligt til at tilrettelægge undervisningen for den enkelte elev, så den svarer til elevens behov og forudsætninger. For Olivers Boyesen burde det betyde, at han skulle have haft en anden undervisning, så han kunne udvikle sig så godt som muligt.

Guldborgsund Kommune har ikke villet lade sig interviewe om den måde, de har håndteret Olivers skolegang på, men de skriver i en mail til TV ØST, at deres udgangspunkt altid er en faglig vurdering af den enkelte elevs behov, som de så tilrettelægger skoletilbuddet ud fra. 

  Foto: Illustration af Michael Vogelius

Men det var ikke den oplevelse, som Oliver Boyesen og hans forældre havde.

- Man fik typisk de dér 10-12 ugers forløb ad gangen, og så var der en anden, der skulle have den lærer. Det var bare sådan, det var, sagde de til os. Der var ikke ressourcer til, at han kunne få en lærer tilknyttet hele tiden. Der var én lærer til specialundervisningen, og hun måtte gå på skift, siger Martin Boyesen, Olivers far.

Skal både vurdere behov og betale for hjælp

Familien fik hjælp hos Ordblindeforeningen, hvor man som medlem kan få forældrerådgivning og en bisidder til eventuelle møder med skole og kommune. Hos dem siger bestyrelsesmedlem Janne Sabroe, at der er en ret enkel grund til, at det ofte kikser med hjælpen til de ordblinde i kommunerne.

Det er et problem, at dem, der skal vurdere barnets behov, også er dem, der skal betale for hjælpen

Janne Harboe, Ordblindeforeningen

- Det er et problem, at dem, der skal vurdere barnets behov, også er dem, der skal betale for hjælpen. Det er skolelederen, der vurderer barnets behov, men det er også skolelederen, der skal betale. Lige indtil de går ud af skolen efter 10. klasse. Derfor er der så mange, der ikke får det, de skal bruge, forklarer hun.

- Men der skal sættes langt mere ind i folkeskolen, frem for når man bliver voksen. Det er lang tid at gå og vente, og det gør ondt på unge mennesker, at der noget, de ikke kan.

Syv år senere bliver Oliver testet

I Oliver Boyesens tilfælde gik der også lang tid, før han fik den hjælp, han havde brug for. I 7. klasse ansøger forældrene ellers om, at han kan blive sendt på en ordblindeefterskole, men det afviser kommunen – ifølge forældrene igen fordi der ikke er ressourcer til det.

- Men det er jo ikke penge, det drejer sig om. Det er Oliver og alle andre ordblinde børn, som der skal tages hånd om, siger Martin Boyesen.

De testede ham, og den bragede jo ud i ren rød. Det var første gang, vi så det sort på hvidt

Martin Boyesen, far til Oliver

Efter syv år, hvor Oliver Boyesen var kommet voldsomt bagud i skolen, besluttede hans forældre sig for selv at betale for ordblindeefterskolen - 130.000 kroner kostede det dem i alt. Og så valgte folkeskolen i Nykøbing Falster for første gang at teste ham for ordblindhed.

- De testede ham, og den bragede jo ud i ren rød. Det var første gang, vi så det sort på hvidt, fortæller Martin Boyesen.

Forældrene klagede også over Guldborgsund Kommune til Klagenævnet for Specialundervisning. Og svaret kom i december. Klagenævnet gav forældrene ret og skrev, at Oliver Boyesen ville have haft langt bedre mulighed for at udvikle sig fagligt i et specialundervisningstilbud til normaltbegavede, ordblinde elever. 

  Foto: Illustration af Michael Vogelius

Læser flydende nu

Det mærker han selv meget tydeligt, nu hvor han er kommet på ordblindeefterskole og har gået der i halvandet år.

- Jeg kan læse alt flydende nu. Jeg læser selvfølgelig ikke så hurtigt som alle andre, men jeg kan læse alt. Stavning er det, jeg har sværest ved, men jeg kan godt. Jeg har fået nogle hjælpemidler, som gør, at jeg får nogle ordforslag, og der kan jeg sagtens skrive en hel stil, siger Oliver Boyesen og tilføjer:

- Jeg har været oppe til terminsprøve og oppe i en OSO-opgave (Obligatorisk Selvvalgt Opgave, red.), hvor jeg fik 10. Så det er jeg rigtig glad for.

Jeg kan læse alt flydende nu. Jeg læser selvfølgelig ikke så hurtigt som alle andre, men jeg kan læse alt. Stavning er det, jeg har sværest ved, men jeg kan godt

Oliver Boyesen, Nykøbing Falster

Har refunderet efterskoleophold

Guldborgsund kommune har på baggrund af Klagenævnets afgørelse valgt at refundere de udgifter, Olivers forældre har betalt for efterskolen.

Men tilbage sidder forældrene nu og undres over, at det skulle være en kamp for at få kvalificeret hjælp til deres dreng.

- Det her drejer sig jo også om barnet. Den oplevelse, de har i folkeskolen i de ni eller ti år, de går der. Hvorfor skal de have sådan en dårlig oplevelse, når de kunne få en god oplevelse, hvis bare de fik hjælpen? Oliver sidder jo nu tilbage med dårlige erfaringer fra folkeskolen, slutter Vicky Boyesen.

Mellem seks og otte procent af danskerne er ordblinde, hvilket vil sige, at der i en skoleklasse med 25 elever vil være en eller to, der har så svært ved at læse og stave, at de har brug for hjælp.

Om ordblindhed

Ordblindhed er en vedvarende funktionsnedsættelse, som har store konsekvenser for håndtering af skriftsprog, for eksempel når man skal læse, stave og formulere sig på skrift. Ordblindhed opleves derfor ofte som et stort handicap.

Intensiv undervisning og it-baserede læse- og staveværktøjer er afgørende nødvendige for mennesker med ordblindhed.

Ordblindhed kan også have konsekvenser for andre sproglige områder end det rent læse- og stavetekniske, for eksempel problemer med syntaks i skrift og tale, problemer med formulering i forskellige genrer og problemer med forskellige dele af læseforståelse og faglig læsning.

Hertil kommer sociale og psykologiske følgevirkninger af ordblindheden: begrænsninger i forhold til uddannelsesvalg, mangel på selvtillid og et betydeligt større tidsforbrug til alt, der har med læsning og skriftlig formulering at gøre.

Kilde: Ordblindeforeningen

Tip os Har du et godt tip?