Det vi har sammen

Opsving sender kommune til tops på liste over beskæftigelse

Cheføkonom Erik Bjørsted mener, at fremgangen blandt andet kan skyldes, at Bygge- & Anlægsbranchen har haft nogle gode år Foto: TV ØST

En positiv udvikling siden 2013 har sendt Slagelse Kommune i top 5 over kommuner med størst fremgang i beskæftigelsen.

Længe har der været tale om, at de sjællandske kommuner lider af fald i beskæftigelsen. Forklaringerne er mange: Centralisering af offentlige arbejdspladser, industriarbejdspladserne svinder ind og en ændring i demografien i udkantskommunerne.

Og det er ganske vist fortsat en udfordring for visse kommuner, som eksempelvis Odsherred og Lolland. De er gået tilbage i beskæftigelsesvæksten med henholdsvis -3,7 procent og -4,3 procent siden 3. kvartal i 2013.

Det viser nye udregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er udarbejdet for Berlingske Business.

Men særlig én kommune har vist nye takter. For den vestsjællandske kommune Slagelse har nemlig haft en utrolig fremgang i samme periode.

Vi kan ikke endnu sige noget om, hvilke brancher der viser fremgang, så vi kan ikke skelne mellem offentlig og privat vækst

Erik Bjørsted, cheføkonom i AE

Tag det med et gran salt

Slagelse Kommune kan således ikke kun være stolte af Storebæltsbroen, men nu også en stigning på 12,7 procent i beskæftigelsen siden 2013. Det placerer dem som den kommune med femte største vækst i fultidsbeskæftigelsen i perioden.

Men på trods af de flotte tal, så mener cheføkonom i AE, Erik Bjørsted, at man skal kigge på tallene med en sund skepsis. For der er visse svagheder i tallene, omend de er positive.

- Vi kan ikke endnu sige noget om, hvilke brancher der viser fremgang, så vi kan ikke skelne mellem offentlig og privat vækst. Men min skøn er, at det primært er privat vækst, da den offentlige beskæftigelse generelt falder, siger Erik Bjørsted til TV ØST.

Beskæftigelsen bygges op i Slagelse

Netop fordi tallene, der kommer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), er så nye, er det svært at sige noget om årsagen til udviklingen – både positivt og negativt.

Man skal huske på, at der i de mindre kommuner ikke skal så store ændringer til, før man ser et stort udsving

Erik Bjørsted, cheføkonom i AE

Men cheføkonom Erik Bjørsted mener, det blandt andet kan skyldes, at en branche som Bygge- & Anlægsbranchen har haft nogle gode år.

- Det er der ikke tvivl om, at de har trukket en stor del af læsset. Men der er også andre erhverv som blandt andet Erhvervsservice-branchen, der dog spænder meget bredt over flere typer af jobs, siger han.

Således har Bygge- & Anlægsbranchen alene forøget beskæftigelsen med 6,8 procent siden 3. kvartal 2013, ifølge Danmarks Statisik. Her er dog tale om samlet antal beskæftigede og ikke alene fultidsbeskæftigede som i den først omtalte analyse. Men uanset fremgang påpeger Erik Bjørsted fortsat følgende:

- Man skal huske på, at der i de mindre kommuner ikke skal så store ændringer til, før man ser et stort udsving. Så årsagen kan også være, at en større virksomhed er rykket fra den ene kommune ind i den anden, og så kan det også betyde en stor forskel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App