Ophørsudsalg: Første Kiwi-butikker lukker inden for et par uger

Fra juni er alle Kiwi-butikker lukket. Kæden oplyser, at de sætter priserne ned på varerne allerede i næste uge for at få solgt ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De første af i alt 103 Kiwi-butikker begynder nedlukningen med ophørsudsalg allerede i næste uge.

I starten af juni er alle de butikker, der ikke fortsætter som Meny eller Spar, lukket. Det drejer sig om fem butikker i vores område.

Det skriver Dansk Handelsblad.

– Vi sætter priserne ned på vores varer for at få solgt ud. Butikkerne vil komme til at se tomme ud efterhånden, som de nærmer sig lukning, men det vil også være her, der er de største besparelser for kunderne, siger Dagrofas koncernchef, Per Thau til Dansk Handelsblad.

Tre butikker forsætter med nyt navn 

De første butikker lukker helt ned i weekenden den 20.-21. maj, og de sidste butikker er lukket inden udgangen af den første weekend i juni.

I Holbæk fortsætter butikken som en Meny, og i Hørve og Nykøbing Falster fortsætter butikkerne som Spar. De resterende fem Kiwi-supermarkeder i blandt andet Næstved og Nørre Alslev må lukke helt.

Dagrofas beslutning om at lukke Kiwi-butikkerne kommer som en reaktion på, at man ikke kan klare sig på det danske discountmarked. 

manual_video_grab_20110323-0814461300864486.jpg
Læs også
Discountkrig: Kiwi lukker samtlige butikker
manual_video_grab_20110323-0814461300864486.jpg
Læs også
Discountkrig: Kiwi lukker samtlige butikker

Nyhedsoverblik