Det vi har sammen

Beredskabsmeddelelse: Hold jer væk fra oversvømmede områder

14:01

Vi sender direkte fra Stege, Nysted og Reersø, hvor vandet står alarmerende højt og stadig stiger. Video: TV ØST

I Reersø har der været store problemer med vandet. Foto: TV ØST

Nakskov Havn er allerede hårdt presset af oversvømmelser. Foto: Jessie Cassandra Gram-hansen

1 af 3

Der er fortsat livsfare for folk, der bevæger sig i mørke, oversvømmede områder, oplyser National Operativ Stab og DMI.

National Operativ Stab og DMI har nu udsendt en opfølgende beredskabsmeddelelse til stormfloden, der har indtaget Sjælland og Lolland-Falster.

Blandt andet advarer de mod, at man kan komme i livsfare, hvis man bevæger sig ud i oversvømmede områder i mørke. De forventer også betydelige skader på bygninger og kystsikring.

Beredskabet opfordrer til, at man forbereder sig på, at der i de udsatte områder kan opstå strømsvigt, og at det kan blive nødvendigt lokalt at foretage evakueringer.

Læs hele beredskabsmeddelelsen her:

Dette er en opfølgende beredskabsmeddelelse fra National Operativ Stab og DMI.

Vandstanden stiger nu flere steder i landet. Der er fortsat varslet for kraftigt forhøjet vandstand i det sydlige Lillebælt, Sydfynske Øhav, Vestlige Storebælt, Lolland-Falsters sydkyst, Smålandsfarvandet, Østlige Storebælt, Øresund, Sydøstsjællands kyst og Bornholms kyst.

Forhøjet vandstand vil medføre store kystoversvømmelser og dermed livsfare for folk, der færdes i mørke i de oversvømmede områder. Desuden ventes betydelig skade på bygninger og kystsikring.

Offentligheden opfordres til under højvandet at undgå al unødig færdsel i de kystområder, der risikerer at blive oversvømmet.

Desuden opfordres befolkningen til at holde sig orienteret via medier og lokale myndigheder og forberede sig på, at der i de udsatte områder kan opstå strømsvigt, og at det kan blive nødvendigt lokalt at foretage evakueringer.

Der opfordres til at viderebringe denne meddelelse til andre personer i de berørte områder.

Kontakt kun alarmcentral i akutte tilfælde. Ellers ring 1-1-4.

Næste beredskabsmeddelelse udsendes, når situationen tilsiger det.

Dette var en beredskabsmeddelelse fra National Operativ Stab og DMI.

Overblik

Beredskabet mod oversvømmelser

Livedækning afsluttet05. jan 2017 21:00

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App