Opbakningen vokser: SF peger også på ny regionsrådsformand

SF har tilsluttet sig konstitueringsgruppen i Region Sjælland, og dermed vokser opbakningen til den nye regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var glæde hos Socialdemokratiet på valgnatten i sidste uge, da det lykkedes Heino Knudsen (S) at samle et flertal omkring sig bestående af Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.

Den konstituering sikrede nemlig den socialdemokratiske debutant i regionspolitik posten som den nye formand for Region Sjælland.

quote Det er vigtigt for os i konstitueringsgruppen med et bredt samarbejde i fremtidens regionsråd

Heino Knudsen (S), kommende formand for Region Sjælland

Men nu stiger glæden hos Socialdemokratiet i Region Sjælland. SF har nemlig tilsluttet sig konstitueringsgruppen i Region Sjælland og dermed valgt at pege på Heino Knudsen som formand.

Det betyder, at der nu er fem partier, hvilket svarer til 26 ud af 41 mandater, bag konstitueringsaftalen i Region Sjælland.

Støtte indløser formandspost

Den beslutning betyder samtidig, at SF får formandsposten i Udvalget for Social & Psykiatri, ligesom SF får et medlem af det magtfulde forretningsudvalg.

- Det er vigtigt for os i konstitueringsgruppen med et bredt samarbejde i fremtidens regionsråd, og jeg er derfor rigtig glad for at denne aftale med SF nu er på plads, siger Heino Knudsen i en pressemeddelelse udsendt i samarbejde med SF. 

img_8469.jpg
Læs også
Heino Knudsen bliver ny regionsrådsformand: - Vi skal tættere på vores borgere
img_8469.jpg
Læs også
Heino Knudsen bliver ny regionsrådsformand: - Vi skal tættere på vores borgere

- Det er for SF afgørende at sætte et styrket fokus på psykiatriområdet i de kommende år. Derfor er vi glade for aftalen, som betyder at vi besætter formandsposten for netop social & psykiatriudvalget. Desuden har SF stor opmærksomhed på implementeringen af Sundhedsplatformen, og SF glæder sig over, at vi får nedsat et politisk udvalg for implementering af Sundhedsplatformen, som vi få tilknytning af faglige kompetencer fra klinikere i udvalgets arbejde, siger Tina Boel (SF).

Det nye regionsråd tiltræder den 1. januar 2018.

Regionsrådet i Region Sjælland, 2018-2021

Her er de 41 medlemmer af Regionsrådet, der tiltræder den 1. januar 2018, samt deres personlige stemmetal. Der er 19 nye regionsrådsmedlemmer.  


Socialdemokratiet (14 mandater)
  • Heino Knudsen (23.463) - ny
  • Freddy Blak (6.283)
  • Jorun Bech (5.993) - ny
  • Susanne Lundvald (4.896)
  • Kirsten Rask (3.765)
  • Jan Hendeliowitz (3.588)
  • Nicolai Nicolaisen (2.774)
  • Annemarie Knigge (2.731)
  • Charlotte Petersson (2.697) - ny
  • Camilla Aff Bredegaard (2.271) - ny
  • Jens Gredal (2.172) - ny
  • John Wennerwald (1.641) - ny
  • Felex Pedersen (1.494) - ny
  • Trine Birk Andersen (1.455) - ny

Radikale Venstre (2 mandater)
  • Anne Møller Ronex (2.422)
  • Lars Hoppe Søe (1.028) - ny

Det Konservative Folkeparti (3 mandater)
  • Christian Wedell-Neergaard (5.021)
  • Brigitte Klintskov Jerkel (3.083)
  • Per Hovmand (1.347) - ny

SF (2 mandater)
  • Tina Boel (5.977)
  • Torben Haack (1.247) - ny

Liberal Alliance (1 mandat)
  • Egon Bo (746)
     
Dansk Folkeparti (6 mandater)
  • Peter Jacobsen (7.166)
  • Gitte Simoni (3.299)
  • Per Nørhave (2.220) - ny
  • Lars Folmann (1.368) - ny
  • Julie Jacobsen (998) - ny
  • Jan Herskov (819) - ny

Venstre (10 mandater)
  • Jacob Jensen (22.265) - ny
  • Kirsten Devantier (5.643)
  • Anders Koefoed (3.132) - ny
  • Flemming Damgaard Larsen (2.791) - ny
  • Jens Ravn (2.696)
  • Evan Lynnerup (2.521)
  • Claus Bakke (2.206)
  • Lene Madsen Milner (2.021)
  • Camilla Hove Lund (2.020)
  • Bodil Sø (1.969)

Enhedslisten (3 mandater)
  • Bruno Jerup (6.511)
  • Ursula Dieterich-Pedersen (6.511)
  • Jørgen Holst (5.738) - ny

Kilde: Region Sjælland.

 


Nyhedsoverblik