Onsdag var Dronningen igen på besøg i Kalundborg

Efter tirsdagen, der stod i frivillighedens tegn, fortsatte Dronningens besøg onsdag med vævere, udgravning og en tur i cykeltaxa.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dronning Margrethes besøg i Kalundborg fortsatte i dag, onsdag.

Efter gårsdagen, hvor hun besøgte en række af byens frivillige foreninger, fortsatte hun onsdag klokken 10 på Kattrup Gods, hvor hun skal besøge Vævernes Hus, der drives af den frivillige forening Vævere i Vestsjælland.

Udgravninger på Fugledegård

Herefter gik turen til natur- og historieformidlingscentret Fugledegård, hvor flere kongsgårde og førkristne kultpladser er udgravet.

Her ankom Dronningen klokken 10.40.

Præsentation af Energibyen Kalundborg

Efter besøget ved udgravningerne, gik turen til Kalundborg Forsyning, hvor Dronningen ankom lidt over 12.

Her blev hun præsenteret for Energibyen Kalundborg, inden turen gik tilbage til Kongeskibet.

Denne tur foregik dog ikke i et af Dronningens sædvanlige transportmidler, men i en cykeltaxa, cyklet af frivillige fra Cykling uden Alder.


Nyhedsoverblik