Det vi har sammen

Omfattende vejarbejde begynder i dag på travl strækning

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne. Arkivfoto. Foto: TV ØST

Arbejdet med at skifte den slidte asfalt på Gåbensevej begynder i dag.

Et tre uger langt og omfattende vedarbejde begynder i dag ved Nykøbing Falster.

2,3 kilometer af den slidte asfalt på Gåbensevej Rute E55 ved Bruntofte skal nemlig skiftes med et lag mindre støjende asfalt.

Det oplyser Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og naboerne

Vejdirektoratet

En bedre køreoplevelse

Vejarbejdet omfatter, at den gamle belægning affræses, hvorefter der skal udføres reparationer i den underliggende belægning, inden den mindre støjende asfalt lægges.

Strækningen får også nye striber.

Alt det håber Vejdirektoratet giver mindre støjende asfalt, en mere jævn kørebane og generelt en bedre køreoplevelse. 

Læs også Pas på min far: Trafikvreden går hårdt ud over vejarbejdere

Risiko for kødannelse

Vejarbejdet foregår i aften- og nattetimerne mellem 18.30-06.00, for ikke at forstyrre trafikanterne. Trafikken kommer dog til at blive reguleret med signalanlæg, hvilket kan give risiko for kødannelse.

- Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og naboerne, lyder det fra Vejdirektoratet.

Uden for arbejdstimerne vil alle spor være åbne for normal trafik.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App