Om jeg vil arbejde på Lolland? Så hellere Canada

Region Sjælland scorer meget lavt, når danskerne skal sige, hvor de kunne forestille sig at arbejde. De vil faktisk hellere rejse over Atlanten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otte timer og 30 minutter.

Så lang tid tager det at flyve med SAS fra Københavns Lufthavn til New York. Ikke desto mindre er det i danskernes øjne mere tillokkende at arbejde på den anden side af Atlanterhavet end at arbejde på Lolland Falster, viser en ny YouGov-undersøgelse for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.

Således er de to øer den mindst attraktive landsdel for danskerne at arbejde på, og kun 5,8 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de godt kunne forestille sig at arbejde på Lolland-Falster. 

Haribo
Læs også
Mangel på arbejdskraft tvinger Haribo til udflytning
Haribo
Læs også
Mangel på arbejdskraft tvinger Haribo til udflytning

Kun Sønderborg og omegn med 8,3 procent og regionsfællerne Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn med 9,1 procent er ligesom Lolland-Falster under 10 procent.

Vil hellere USA

Spørges danskerne til gengæld, om de kunne forestille sig at arbejde så langt væk som USA og Canada, får piben en anden lyd. For hele 25,6 procent af de adspurgte danskere i undersøgelsen svarer nemlig, at de godt kunne forestille sig at flytte til Nordamerika for at arbejde.

Det mønster ses især iblandt svarene fra borgere i Region Hovedstaden, hvor kun fem procent kunne se sig selv arbejde på Lolland-Falster, mens 32 procent gerne tog turen over Atlanten.

quote Mangel på arbejdskraft er i forvejen med til at bremse virksomheder i at indfri de ønsker, de har om at opretholde deres aktivitetsniveau

Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Region Sjællands borgere er mere positivt stemt over for Lolland-Falster, hvor 17 procent svarer, at de godt kunne forestille sig at finde arbejde på øerne, og 28 procent svarer ditto om Ringsted, Vordingborg, Slagelse og omegn. Her er USA og Canada dog også mere populær, da 20 procent svarer, at landene godt kunne blive deres fremtidige hjem.

- Ikke overraskende

Formanden for Slagelse Erhvervsråd, Helge Poulsen, stiller sig skeptisk over for undersøgelsen, og siger, at det først fremmest skyldes en ringe mobilitet, at relativt få har lyst til at arbejde i Region Sjælland.

- Jeg synes ikke, det er så overraskende. De, der bor i Storkøbenhavn, vil helst arbejde i Storkøbenhavn. De, der bor i Region Syddanmark, vil helst arbejde i Odense. Midtjyderne vil gerne arbejde i Aarhus. Og nordjyderne helst i Aalborg, siger han og konstaterer:

- Jeg synes, det er en tendens over hele landet, at mange drages af magneterne - Aarhus, Odense og København - og jeg synes ikke, vi er værre stillet end så mange andre landsdele. 

Femern_tunnel_animation_ovengra.jpg
Læs også
Femern-byggeri kan blive ramt af mangel på arbejdskraft
Femern_tunnel_animation_ovengra.jpg
Læs også
Femern-byggeri kan blive ramt af mangel på arbejdskraft

Tallene i undersøgelsen bekymrer de eksperter, Momentum har talt med, selvom de nu heller ikke er overrasket over, at så mange gerne vil bo i den region, de arbejder i.

- Det er en kæmpe udfordring for et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsen er høj. Mangel på arbejdskraft er i forvejen med til at bremse virksomheder i at indfri de ønsker, de har om at opretholde deres aktivitetsniveau eller øge det. Derfor er det et problem, at folk ikke vil flytte efter, hvor jobbene er, siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.


Nyhedsoverblik