Det vi har sammen

Olivia og Frederik håber på medaljer ved Euroskills 2016

Olivia Rohde Olsen fra Sorø repræsenterer Danmark ved Social- og sundhedsassistent-konkurrencen til Euroskills 2016 i Göteborg denne weekend. Foto: Henrik Brunnsgaard

Foto: Henrik Brunnsgaard

Olivi Rohde Olsen til højre - i gang med konkurrencen i Social- og Sundhedsassistentkonkurrencen. Foto: Henrik Brunnsgaard

Foto: Henrik Brunnsgaard

Frederik Riber fra Terslev ved Haslev repræsenterer Danmark i bygningssnedkerkonkurrencen. Foto: Henrik Brunnsgaard

Foto: Henrik Brunnsgaard

Foto: Henrik Brunnsgaard

Frederik Rieber og hans vinduesramme med buede sprosser Foto: Henrik Brunnsgaard

1 af 8

Søndag bliver vinderne af EM i erhvervsuddannelser i Göteborg fundet. To unge her fra landsdelen er med.

- Det er super fedt at være med. En kæmpe oplevelse, siger Olivia Rohde Olsen til TV ØST.

Hun repræsenterer Danmark i Social- og Sundhedsassistentkonkurrencen ved Euroskills 2016.

Over de seneste tre dage har hun skulle tage sig af ni cases, som havde hver sin udfordring.

- Jeg har for eksempel skulle informere en patient om stomi, fortæller den 20-årige social- og sundhedsassistent fra Sorø.

Vandt DM i Skills

Tilbage i februar vandt Olivia Rohde Olsen DM i Skills sammen med sin makker Mette Bluck.

Ved Euroskills må der dog kun være én deltager fra hvert land, og det blev så Olivia. Mette Bluck er istedet med som Olivias træner.

Hvor langt den gode mavefornemmelse rækker, er svær at sige:

- Jeg ved ikke, hvad dommerne bedømmer os på. I Danmark lærer vi jo rigtig meget om rehabilitering og hjælp til selvhjælp, så ved stomi-casen gjorde jeg jo meget ud af, at hjælpe patienten med selv at lære at tømme den, siger Olivia Rohde Olsen og fortsætter:

- Det kan være et kæmpe plus, at jeg løste opgaven på den måde, men det kan også være, at de helst så den løst på en anden måde.

Det ville være rigtig fedt at have stående på cv'et!

Olivi Rohde Olsen om at vinde Euroskills

Der er medaljer til de tre bedste social- og sundhedsassistener ved konkurrencen.

Olivia Rohde Olsen synes, det vil være en stor ære at vinde.

- Og det ville være rigtig fedt at have stående på cv'et, griner hun.

En god mavefornemmelse

I bygningssnedkerkonkurrencen er Frederik Riber fra Terslev ved Haslev med.

Han har blandt andet skulle lave en vinduesramme med buede sprosser.

- Jeg synes, det er gået okay, Min mavefornemmelse siger, at jeg ligger i den bedre halvdel, siger den 19-årige bygningssnedkerelev.

Han fortæller, at i en afopgaverne var der en af hans konkurrenter, der gav op, og i en anden opgave var der nogen, der ikke nåede at blive færdige inden deadline.

- Men man kan ikke vide noget, for der er en masse mål, vi skal overholde, og tingene skal være pudset ordentligt, og jeg kan ikke se, hvordan mine konkurrenter klarer det, siger han.

Kollega bakker op

Til daglig er Frederik Riber i lære hos Tømrermester Madsen i Bårse på Sydsjælland.

Han får god opbakning fra sit lærested under konkurrencen.

- Min kollega Alex, som har lært mig op på værkstedet, er med heroppe og er en god støtte, siger Frederik Riber.

Selvom Frederik Ribers mavefornemmelse er god, er det svært at sige, om det rækker til en medalje, når der er præmieoverrækkelser i aften:

-  Jeg er jo håndværker, og vi kan tit ikke sidde stille, så jeg synes, det er lang tid at gå og vente, siger han.

Euroskills 2016 i Göteborg

  • 488 unge deltager fra 35 nationer
  • Der dystes i 34 fag
  • Konkurrencen sluttede lørdag d. 3. december, vinderne kåres søndag d. 4. december

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App