Olieudslip på motorvej skulle fjernes: Delvist spærret i timevis

En olieforurening på Vestmotorvejen betød, at højre spor ved Slagelse måtte afspærres i tre timer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lastbil slog fredag morgen hul i en brændstoftank – og den efterfølgende oprydning betød, at Vestmotorvejen ved Slagelse på stedet måtte delvist spærres i tre timer.

Det oplyser Sydsjællands og Lollands Politi til TV ØST.

Meldingen om uheldet indløb til beredskabet klokken 09.18, og redningsarbejderne har siden arbejdet på stedet for at få olien væk. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hos politiet oplyser vagtchef Søren Østervig, at der ikke skulle ligge en dramatisk hændelse bag uheldet. Han betegner hændelsen som udramatisk, om end oprydningen på stedet kommer til at tage noget tid.

Lastbil brød ned

Brændstoftanken blev punkteret i forbindelse med en mekanisk fejl på lastbilen, og ikke en ulykke.

Der er tale om en større dieseltank, hvor der er blevet tabt flere hundrede liter dieselolie ud over vejen. Ifølge TV ØSTs oplysninger er det dog lykkedes at sikre en stor del af den olie, der stadig var i tankene.

Brandvæsenet er dog stadig massivt til stede i området, hvor de arbejder på at få ryddet op.

Meldingen fra politiet er, at arbejdet ventes at vare indtil omkring klokken 12.00 fredag.


Nyhedsoverblik