Olielampe og nytårsraket kan være skyld i Slagelse-brand

To lejligheder udbrændte helt, da der opstod brand i en lejlighed på Mølletorvet den 30. december. Foto: René Lind - Lind Foto

En væltet olielampe på en altan og gnister fra en nytårsraket kan være årsag til branden på Mølletorvet i Slagelse i lørdags.

20 personer blev evakueret, og en 76-årig er fortsat indlagt på Rigshospitalet efter en brand i en opgang i Slagelse den 30. december.

Lokalpolitiet i Slagelse har nu en teori om, hvad der kan være årsag til storbranden.

- Branden er formentlig opstået som en følge af en raket, der har væltete en olielampe, som har stået på en altan, siger Jens Jedig Christoffersen, politikommissær hos Lokalpolitiet i Slagelse.

Hvorvidt olielampen har stået tændt på altanen eller ej, er uvist.

- Men vi kommer ikke svaret definitivt nærmere, siger politikommissæren.

To lejligheder udbrændte

Olielampen stod på den 76-åriges altan. Både den lejlighed og en anden lejlighed udbrændte.

Den 76-årige er indlagt på intensiv afdeling på Rigshospitalet på grund af røgforgiftning og er ifølge politiet fortsat i livsfare.

Læs også Beboer i brændende lejlighedskompleks: - Vi er bare helt i chok

 

Læs også Stor brand i ejendom: En person reddet ud af brændende lejlighed

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App