Olielæk i Kalundborg Fjord: Nu er al olien suget op

Siden tirsdag har myndighederne arbejdet på at få fjernet olien, som bredte sig fra et køleskib i Kalundborg Fjord. Nu er al olien suget op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Al olie er nu suget op fra køleskibet, der tirsdag eftermiddag lækkede olie i Kalundborg Fjord.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet er der tale om et lille læk, som myndighederne lykkedes med at begrænse.

Politiet har samtidig afhørt skibets kaptajn, hvor det er blevet vurderet, at der ikke er grundlag for en straffesag – hverken mod skib eller kaptajn.

Der kan dog blive tale om et erstatningskrav. 

Kalundborg
Læs også
Olieudslip ud for Kalundborg vurderes som beskedent
Kalundborg
Læs også
Olieudslip ud for Kalundborg vurderes som beskedent

Oliefilm på vandet

Onsdag meddelte Forsvarets Operationscenter, at olielækket var meget beskedent.

Det, som man har set i området, har primært været en oliefilm på vandet og nogle meget små klumper, sagde vagtholdslederen Michael Horn til Ritzau.

- Det er ikke konstateret, at der er drevet noget i land.

Køleskibet, der hedder "Crown Ruby", sejler under flag fra Bahamas. Det var på vej fra Sankt Petersborg til Cristóbal i Panama, da der opstod problemer med skibets skrue.

Derfor ankrede det op i Kalundborg Fjord for at få skaden repareret. I forbindelse med reparationen opdagede dykkere en revne i skroget, hvorpå der blev slået alarm.


Nyhedsoverblik