Oliealarm i stor industrihavn: Containerskib havde hul i brændstoftank

Marinehjemmeværnet og et miljøskib måtte tirsdag eftermiddag rykke ud med flydespærringer, da der var mistanke om et større olieudslip i Kalundborg,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et containerskib på vej med gods fra Rusland til Kalundborg havde fået slået hul i brændstoftanken, så skibet lækkede fuelolie til havet omkring skibet.

Der var tale om det 152 meter lange containerskib Crown Ruby, der er bygget i 1997.

Skibet var indregistreret i Panama, og sejler under flag fra Bahamas. Fordi skibet anløb en dansk havn blev politiet sejlet ud til skibet for at optage rapport.

Et fartøj fra Marinehjemmeværnet udlagte kort efter flydespærringer omkring skibet, og miljøskibet Gunnar Rhorson har siden været ved skibet.

Heldigvis var der tale om en mindre forurening der kunne inddæmmes med flydespærringerne. Derfor ser det ikke ud til, at olien har nået land, eller at der er sket skader på miljøet.

Skibet er dog fortsat tilbageholdt ud for Kalundborg, og de maritime myndigheder vil onsdag følge op på sagen.

Kalundborg
Læs også
Olieudslip ud for Kalundborg vurderes som beskedent
Kalundborg
Læs også
Olieudslip ud for Kalundborg vurderes som beskedent

Nyhedsoverblik