Ole skal vente i over et år: Ventetid på høreapparater er mere end fordoblet

Ole Ottosen fra Ringsted skal vente 56 uger på at få et nyt høreapparat.

Siden en lovændring i 2013 er ventetiderne blevet fordoblet på høreapparater. Det er alvorligt og går ud over livskvaliteten, mener Høreforeningen.

Næsten 5.000 borgere står på venteliste til et nyt høreapparet her i vores region.

Flere borgere må vente i over et år på at få et høreapparat.

Blandt andre Ole Ottosen fra Ringsted. Han måtte første gang i 2013 vente på et høreapparat i 56 uger. Fordi høreapparater bliver slidt op med tiden, skal han nu have et nyt. Og nu for anden gang i træk, skal han igen vente i 56 uger.

Nogle gange siger du måske bare ja, selvom du ikke skulle have sagt ja

Ole Ottosen, Ringsted

- 56 uger, 13 måneder… Det er et stykke tid. Det er det, siger Ole Ottosen, da TV ØST møder ham.

En fordobling på fire år

Som følge af en lovændring i Sundhedsloven i 2013 blev tilskuddet til privat køb af høreapparater sat ned. Det har medført et øget pres på de offentlige klinikker, som borgere er begyndt at strømme til.

Læs også 56 ugers ventetid på høreapparat

Med lovændringen overtog regionerne ansvaret for høreapparatbehandling for kommunerne. Et af formålene var at bremse væksten af høreapparater, og det har resulteret i lange ventetider.

De lange ventetider skyldes også manglen på ørelæger, fortæller Peder Ring, der er kvalitetsdirektør i Region Sjælland.

I Region Sjælland er ventetiden nedbragt på Nykøbing Falster Sygehus fra 64 uger i januar 2013 til 40 uger december 2017. Men den er til gengæld blevet dobbelt så lang på Køge Sygehus fra 34 uger til 56 uger, og på Slagelse er der sket mere end en fordobling med en ventetid, der er steget fra 31 uger til 75 uger.

Ventetid på høreapparater

Slagelse Sygehus
januar 2013: 31 uger
december 2017: 75 uger
 
Køge Sygehus
janunar 2013: 34 uger
december 2017: 56 uger
 
Nykøbing Falster Sygehus
januar 2013: 64 uger
december 2017: 40 uger

Kilde: Høreforeningen

Hvad siger du?

Som salgschef er Ole Ottosen vant til at holde mange møder hver dag. Men nogle gange kan kommunikationen glippe på grund af hans nedsatte hørelse.

Og det påvirker kommunikationen, fortæller han.

- Det er jo et problem, når jeg sidder og snakker med en kunde, siger Ole Ottosen.

- Så er det ikke særlig smart at skulle sidde og sige ”hvad siger du” hele tiden og ”jeg kan ikke høre”. Nogle gange siger du måske bare ja, selvom du ikke skulle have sagt ja.

Store konsekvenser for livskvaliteten

Dansk Høreforening tager sagen meget alvorligt. Dårlig hørelse kan blandt andet føre til social isolation, depression og øget risiko for demens, siger landsformand Majbritt Garbul Tobberul.

- Man bliver isoleret. Man kan jo ikke gå ud og være sammen med andre mennesker, hvis du ikke kan tale med dem. Det er rigtig, rigtig svært. Vi lever i et kommunikationssamfund, hvor alt skal gå rigtig hurtigt. Du skal svare og være interaktiv med alle mennesker. Så det har store konsekvenser for livskvaliteten, siger Majbritt Garbul Tobberul.

Læs også Sådan undgår du ventetid til høreapparater

Det kan også føre til frafald fra uddannelse og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

- Men det er jo meget mere end det. Vores økonomi lider frygteligt under det. Der er lavet beregning på, at 1 krone investeret i det her område kommer 15 gange igen, fordi man vil spare på mange andre områder, siger Majbritt Garbul.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App