Oldtidsminder ødelagt: Mandag falder der dom i sagen

Mandag bliver det afgjort, om godsejer, Bernt Johan Collet, skal betale 600.000 for at have pløjet fortidsminder ned.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag bliver det afgjort i Østre Landsret, om godsejer og tidligere forsvarsminister,  Bernt Johan Collet, skal betale godt 600.000 kroner for at have pløjet fortidsminder ned for at få plads til juletræer på godsets jord.

Sagen handler om en civilsag, som Københavns Byret tog stilling til 2015, hvor ejeren af Lundbygaard Gods ved Vordingborg, Bernt Johan Collet, har anket dommen til landsretten. 

Og det kommer der altså dom i mandag klokken 10. 

Ifølge godsejeren var det en skoventreprenør, han havde hyret, der var ansvarlig for ødelæggelserne.

Frifundet i Nykøbing Falster

Sagen kørte i 2014 som en straffesag i Retten i Nykøbing Falster.  Her blev det ikke bevist, at Collet var ansvarlig for ødelæggelserne, og han blev frifundet. 

Men da sagen året efter kom  for retten i Københavns Byret blev en anden lov, den såkaldte Museumslov, taget i brug af Kulturstyrelsen for at få betalt regningen for at genetablere fortidsminderne.

Her blev godsejeren dømt til at skulle betale 180.000 kr. for reetablering af 11 gravhøje i Skovhuse ved Stensved øst for Vordingborg, samt cirka 360.000 kr. for reetablering af en langdysse fra den yngre stenalder i Vallebo Skov.

Desuden skulle han betale 80.000 kr. i sagsomkostninger.

Museumsloven

  • §29 f På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.
     
  • § 29 p. Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold.
bern_johan_collet.jpg
Læs også
Oldtidsminder blev ødelagt: Nu kæmper godsejer om regningen
bern_johan_collet.jpg
Læs også
Oldtidsminder blev ødelagt: Nu kæmper godsejer om regningen

 

 

 


Nyhedsoverblik