OL-sølvmedaljevinder i brydning inspirerer de unge

Her ses Brydeklubben Thors Mark O. Madsen og Nikolaj Mohammadi. Foto: Arkivfoto: Brydeklubben Thor

Mark O. Madsens præstationer skaber glæde i Brydeklubben Thor og motiverer de unge brydere.

Den 31-årige sølvmedaljevinder Mark O. Madsen fra Falster er en stor inspirationskilde i Brydeklubben Thor.

Det mener Søren Hyllegaard, næstformand i klubben.

- Det betyder mega meget det her. Det viser alle de unge mennesker, der træner her til hverdag, at det kan lade sig gøre at komme i en OL-finale, siger Søren Hyllegaard til TV ØST.

Mark er en fantastisk ambassadør for klubben

Søren Hyllegaard, næstformand i Brydeklubben Thor

Og Søren Hyllegaard er begejstret for den motivation, som Mark O. Madsen giver videre til unge brydere.

Læs også: Mød regionens 10 atleter i Rio 

- Det er jo helt fantastisk, at man kan motivere andre, og Mark er en fantastisk ambassadør for klubben, og han har en masse motivation at give videre til de unge, siger han.

Han var dén, man så op til

Den unge Mikkel Mac begyndte at bryde i klubben som 9-årig, og han er én af de personer, der selv har set op til Mark O. Madsen i mange år.

- Nu har jeg jo fulgt Mark i mange år, fra da jeg selv begyndte, og han var dén, man så op til, siger han til TV ØST.

Mikkel Mac er glad og stolt over resultatet.

- At have ham at spare med og høre om hans oplevelser som eliteudøver, det er super godt, og jeg er rigtig stolt af ham.

Mikkel Mac glæder sig til, at Mark O. Madsen kommer hjem, så han kan lykønske ham.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App