Ofre for vold kommer på skadestuen i Slagelse: Politiet efterforsker nu i Ringsted

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samarbejder lige nu med Midt- og Vestsjællands Politi, efter to mænd retter henvendelse på skadestuen på Slagelse Sygehus i nat. Foto: Henrik Larsen

To mænd henvendte sig i nat på skadestuen i Slagelse. Den ene var blevet stukket ned, den anden havde fået tæsk. Politiet efterforsker nu i Ringsted.

Politi med skudsikre veste og politihunde efterforsker parkeringsplads i Ringsted.

For Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samarbejder lige nu med Midt- og Vestsjællands Politi, efter to mænd i starten af 20'erne retter henvendelse på skadestuen på Slagelse Sygehus i nat kort før klokken 4.00.

Den ene mand er nemlig blevet stukket ned med en kniv og den anden har fået en del tæsk, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Men blodpletter på en parkeringsplads på Ærtekildevej i Ringsted omme bag sygehuset, har fået politiet til at efterforske stedet i forbindelse med de to mænd, som mødte op på skadestuen i nat i Slagelse. 

- Det hænger formentlig sammen, lyder det fra vagtchef, Jesper Lovmand, fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- Derfor arbejder Midt- og Vestsjællands Politi der lige nu. Og så arbejder vi på Slagelse Sygehus. 

Hvor mændene er fra, ved politiet endnu ikke. Og hvad, der går forud for volden, vides heller ikke.

Midt- og Vestsjællands Politi er interesseret i at høre fra vidner i området omkring parkeringsarealet på Ærtekildevej, såfremt nogen måtte have observeret eller hørt noget omkring klokken 3.00 i nat, oplyser de i en pressmeddelelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App