Mistænkt øksemand varetægtsfængslet i fire uger

Retten i Lyngby har besluttet at varetægtsfængsle den 29-årige mand, der er mistænkt for at have overfaldet et par med en økse i Birkerød og røvet en bank i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Lyngby besluttede tirsdag eftermiddag at varetægtsfængsle den mand, der menes at stå bag et økseoverfald i Birkerød på to unge mennesker og et bankrøveri i Ringsted.

Det oplyser Ritzau.

Den 29-årige mand er varetægtsfængsles i fire uger – det vil sige frem til den 20. marts. han skal desuden mentalundersøges.

da.jpg
Læs også
Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri i Ringsted
da.jpg
Læs også
Politi har anholdt mistænkt for økseoverfald og røveri i Ringsted

Fanget på videoovervågning

Retten fremhæver, at politiet har fundet penge fra bankrøveriet på manden, ligesom han er blevet set på videoovervågning i blandt andet Danske Bank i Ringsted og fra en Cirkel K-tankstation i Birkerød.

Udbyttet fra bankrøveriet blev på 28.399 kroner, skriver Ekstra Bladet. Det var penge, som han havde på sig, da han mandag aften blev anholdt på en pornoklub på Vesterbro i København.

Den 29-årige er tidligere dømt for blandt andet et væbnet røveri mod en bank.

Han nægtede tirsdag at udtale sig i retten, men hans forsvarer, Peter la Cour, oplyste derfor, at han nægter sig skyldig.

To kvæstet ved overfald

Mens ingen kom noget fysisk til ved røveriet mandag, så var det anderledes ved økseoverfaldet lørdag.

fotovogn.jpg
Læs også
Politiet brugte fotovogne i jagten på øksemand
fotovogn.jpg
Læs også
Politiet brugte fotovogne i jagten på øksemand

Her blev et par på 19 år overfaldet og slået flere gange med en økse. En kvinde fik åbent kraniebrud ved hændelsen, mens en mand fik skader på blandt andet halsen, skulderen og ryggen. Politiet mener ikke, at manden havde noget som helst motiv til angrebet.

Efter røveriet mandag intensiverede politiet jagten på manden betydeligt.

Der blev blandt andet lavet vejspærringer ved Storebælt, og fotovogne blev indsat i et forsøg på at fotografere manden.

 

 


Nyhedsoverblik