Øjenvidner til rambuktyveri: "Det skal ikke foregå"

Politiet søger vidner til et rambuktyveri i Nykøbing Sjælland natten til fredag. Jeg blev rystet og lidt skræmt, lyder det fra øjenvidne til tyveriet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd smadrede natten til fredag en gravko ind igennem facaden til Danske Bank i Nykøbing Sjælland.

Gravkoen brugte de til at trække bankens pengeautomat ud af banken, og kort efter flygtede de to mænd fra stedet i en rød ladvogn med hvide bogstaver på siden.

Simone på 27 år vil ikke udtale sig med efternavn. Men hun er en af genboerne til Danske Bank. Det var sådan set hende, der anmeldt episoden til politiet.

- Cirka klokken 3:20 bliver jeg træt af at høre lyden af det, jeg tror er en skraldebil, der tømmer containere med glasflasker. Så kigger jeg ud ad vinduet og ser der sker noget ved ved banken. Derfra hvor jeg står, ser jeg gravkoen køre ind i muren. Så ser jeg en rød ladbil med hvid skrift på siden, som kører ind i muren. Så ser jeg en anden mand gå ud fra gravkoen og ser gravkoen står i flammer. Så kører de væk, fortæller Simone.

quote Jeg synes, det er ualmindeligt frækt

Anne Holmberg fra Nykøbing Sjælland

- Jeg så kun det sidste minut, men larmen stod på i fem minutter.

"Det er ualmindeligt frækt"

Nu har Simone det fint, men hun kan godt mærke, at hun har haft en oplevelsesrig nat.

- Jeg har det fint, men er træt. For adrenalinen har kørt det meste af natten og blev afbrudt af min søvn, fordi jeg skulle ned og tale med politiet, siger Simone til TV ØST. 

Gummiged rambuktyveri
Læs også
Rambuktyveri i nat: Gummiged smadret ind i bank
Gummiged rambuktyveri
Læs også
Rambuktyveri i nat: Gummiged smadret ind i bank

Anne Holmberg fra Nykøbing Sjælland vågnede også ved, at gravkoen tørnede ind i banken. 

- Det var et ordentligt brag, siger hun til TV ØST. 

- Jeg synes, det er ualmindeligt frækt. Tyveri skal ikke høre hjemme nogen steder. Jeg blev rystet og lidt skræmt, fordi jeg synes, det er rædselsfuldt. Det skal ikke foregå, siger Anne Holmberg. 

Politiet oplyser, at vidner har set hele forløbet under indbruddet – men politiet vil meget gerne høre fra flere vidner i forbindelse med rambyktyveriet.

Du kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik