Øjenvidne til kranulykke: - Jeg hørte et forfærdeligt rabalder

Det er en stor mobilkran på omkring 30 ton, som er væltet ned over en større sejlbåd. Foto: Martin Stilling - TV ØST

Gunner Serop befandt sig lige på den anden side af kanalen, da en kran tidligere i dag væltede ned over en båd i Næstved.

Mandag formiddag svigtede bremserne på en 30 ton tung kranvogn ved slæbestedet på Bådebyggervej i Næstved.

Kranen bakkede ned i en båd, der lå i vandet, og en 74-årig mand ombord på båden var stadig fanget i vandet flere timer senere, fordi kranen lå ovenpå båden.

Omkring klokken 15.45 lykkedes det at løfte kranen væk fra båden i vandet. Manden blev kort tid efter fundet død.

En anden kran måtte tilkaldes for at løfte den forulykkede kran væk fra båden. Det lykkedes kort før klokken 16. Foto: Anders Garde - TV ØST

Gunner Serop befandt sig lige på den anden side af kanalen, da den store kran bakkede ned i båden ved kajkanten.

- Jeg så ikke noget, men jeg hørte det. Jeg gik inde i vores bådbyggeri hernede, og så hørte jeg et forfærdeligt rabalder. Først troede jeg, at en bil havde tabt nogle jernplader, siger han til TV ØST.

Redningsfolk var talrigt til stede i Næstved, efter kranen væltede ned i båden ved kajen. Foto: Per Rasmussen

Har kendt manden i flere år

Men det gik hurtigt op for Gunner Serop, at det var mere alvorligt end det.

- Jeg kunne høre, at der skete noget på den anden side af kanalen, og da jeg kom op kunne jeg se, at kranen holdt ude i vandet. Og så opdagede de, at der var en mand nede i båden, og det var dér, det blev rigtig alvorligt, siger han. 

Læs også Kranvogn væltet ned over sejlbåd – mand fanget under vandet

Gunner Serop er berørt af ulykken, fordi han har kendt manden i båden i flere år.

- Det er en, jeg kender temmelig godt. Jeg har været medlem af sejlklubben i mange år, og det har han også. Det er sørgeligt, siger han.

Den 74-årige afdøde mands søn var også ombord på båden, da kranen bakkede udover den. Han nåede dog at springe væk og slap på den måde med livet i behold.

02:12

TV ØST sendte live fra ulykkesstedet klokken 12.30. Her fortalte indsatslederen det seneste nye i sagen.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App