Vidne til butiksbrand: - Vi kan ikke eksistere uden købmandsbutik

Branden i en købmandsbutik på Klintholm Havn på Møn får stor betydning for området, mener en beboer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg hørte nogle kæmpe brag, og så troede jeg det var nogle jetfly, der fløj over og igennem lydmuren.

Sådan lyder det fra Erik Mosborg, der er beboer ved Klintholm Havn på Møn, hvor der fredag formiddag udbrød brand i en købmandsbutik.

quote Det værste var næsten pakhuset ved siden af, for det er jo en historisk bygning. Det ville være en katastrofe.

Erik Mosborg, beboer, Klintholm Havn

- Så lidt efter kom der flere brag, og så kom der ambulancer, fortæller Erik Mosborg.

Det var flere gasflasker, der eksploderede i den brændende købmandsbutik, som Erik Mosborg hørte.

Brand Klintholm Havn
Læs også
Brand og eksplosioner i købmandsforretning på Møn
Brand Klintholm Havn
Læs også
Brand og eksplosioner i købmandsforretning på Møn

Ligger historisk bygning ved siden af

Brandvæsnet arbejdede på højtryk for at undgå, at branden spredte sig til bygningen ved siden af. Her ligger Galleri Pakhuset, som er en historisk bygning. 

Især den bygning bekymrede beboer i byen, Erik Mosborg.

- Det værste var næsten pakhuset ved siden af, for det er jo en historisk bygning. Det ville være en katastrofe. For den bliver aldrig genopbygget på den måde, siger han.

Malerier blev båret ud og ifølge indsatslederen Knud Erik Døssing fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning nåede branden ikke videre til pakhuset.

Brandvæsnet brugte drone

For netop at undgå, at branden spredte sig, brugte brandvæsnet en drone i luften.

- Dronen den har et varmesøgende kamera på og der kan vi se, hvor ilden er henne, og det er et rigtig godt redskab, så vi kan se, hvor vi skal starte, fortæller indsatsleder Knud Erik Døssing.

Artiklen fortsætter under billedet.

Indsatsleder Knud Erik Døssing fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning fortæller, hvordan man brugte en drone for at se, hvor branden havde fat.
Indsatsleder Knud Erik Døssing fra Midt- og Sydsjællands Brand og Redning fortæller, hvordan man brugte en drone for at se, hvor branden havde fat. Foto: TV2 ØST

Men hvad der nu ligger beboeren fra nærområdet på sinde er, hvordan byen skal klare sig uden købmandsbutikken. 

- Den betyder meget, for Klintholm Havn kan ikke eksistere uden en købmandsforretning. I højsæsonen er der bare af bådturister mellem 600 og 700 mennesker der kommer ind hver dag plus alle sommerhusene, fortæller Erik Mosborg.

- Nu er det jo spændende, hvad der sker, og om de kan få den klar til næste år, siger han.

Brandvæsnet arbejdede på højtryk for at undgå at branden spredte sig til bygningen ved siden af.
Brandvæsnet arbejdede på højtryk for at undgå at branden spredte sig til bygningen ved siden af. Foto: TV2 ØST

Nyhedsoverblik