Det vi har sammen

Øjenvidne: Der var et bump – og så kæmpede de i vandet

00:43

Et ældre ægtepar kørte i havnen søndag den 6. november i Korsør. Hør her et øjenvidne fortælle om episoden.

Et ældre ægtepar kørte i havnen søndag den 6. november i Korsør. Her bjerges bilen op af havnen. Foto: Morten Bøgh

Dykkere ved havnekanten i Korsør. Foto: Morten Bøgh

1 af 3

Øjenvidner stod som magtesløse vidner på kajen, efter en bil søndag morgen kørte i havnen i Korsør. Strøm forhindrede dem i at komme i land.

Koldt vand og megen strøm var modstanderne, da et ældre ægtepar søndag morgen af ukendte årsager kørte i vandet på Korsør Havn.

Pia Thers hørte ulykken ske, og var hende, der slog alarm til politiet.

- Jeg hørte et bump – og så begyndte folk at råbe ved kajen, siger hun til TV ØST. Hun så de ældre ægtepar kæmpe sig ud af bilen, og derefter forsøge at holde sig oven vande indtil hjælpen nåede frem.

- Jeg ringede selvfølgelig med det samme til 1-1-2, siger Pia Thers. Hun er indehaver af havnegrillen på havnen, og skulle til at åbne, da ulykken skete.

Vandet var koldt, og strømmen var så kraftig, at det ældre ægtepar ikke kunne komme ind til kajen, hvor der ellers med jævn afstand er monteret stiger. 

Læs også To personer reddet efter bil kørte i havn

 

Søgte tilflugt på bil

Ægteparret blev trukket afsted af strømmen i området mod Storebælt. I første omgang forsøgte de at søge tilflugt på bilen, men efter den sank, var de alene i vandet.

- Vi turde ikke hoppe i vandet for at hjælpe dem. Risikoen for, at endnu flere kom til skade var alt for høj. Vandet var for koldt og strømmen for stærk, fortæller den rystede Pia Thers.

Redningsmandskabet ankom på stedet efter lidt mere end ti minutter. Her var de to personer stadig i overfladen, kvinden var stadig ved bevidsthed, mens manden var livløs.

Der er tale om en 71-årig mand og en 65-årig kvinde.

Han blev fløjet til behandling på Rigshospitalet med en akutlægehelikopter, mens kvinden blev kørt til behandling på Slagelse Sygehus. Hun er efterfølgende blevet overført til behandling på Rigshospitalet. Her er de begge blevet lagt i kunstigt koma.

 

00:43

Et ældre ægtepar kørte i havnen søndag den 6. november i Korsør. Hør her et øjenvidne fortælle om episoden.

Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App