Øget efterspørgsel: Vil du være hospitalsklovn?

Der er mangel på hospitalsklovne på blandt andet Sydsjælland. Derfor opfordrer Danske Hospitalsklovne nu flere til at søge ind på uddannelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan pludselig blive lidt mindre skræmmende for et barn at få taget en blodprøve, hvis der er en hospitalsklovn til stede på stuen.

Klovnenes positive effekt på børnene er også en af grundene til, at efterspørgslen efter menneskene med de store, røde næser og stigende på hospitalerne, men på blandt andet Sydsjælland er der ikke nok klovne at tage af.

Det skriver Danske Hospitalsklovne i en pressemeddelelse.

- Vi vil gerne kunne tilbyde alle indlagte børn et møde med en hospitalsklovn, og vi gør vores bedste for at følge med. Men efterspørgslen fra hospitalerne er stor, siger Kenneth Ørberg, direktør i Danske Hospitalsklovne.

Derfor opfordrer direktøren nu flere til at søge ind på den professionelle uddannelse for hospitalsklovne. Uddannelsen varer halvandet år, og i løbet af den periode skal man både igennem hygiejnekursus og lønnet praktik.

I øjeblikket er der 37 hospitalsklovne i Danmark, som kommer på 27 hospitaler.

Om uddannelsen til hospitalsklovn

  • Uddannelsen var 1,5 år og består af fem moduler, to praktikforløb og tre forløb med efteruddannelse.
  • Det koster 25.000 kroner at tage uddannelsen.
  • Der er løn under praktik.
  • For at blive optaget skal du sende en motiveret ansøgning med en lille videopræsentation
  • Der er også to optagelsesprøver, hvor du skal forberede et lille nummer og med en hospitalsklovn på arbejde.
Kilde: Danske Hospitalsklovne

 


Nyhedsoverblik