Det vi har sammen

Odsherred Kommunes skoleelever får et fælles elevråd

Næste skoleår får skoleeleverne i Odsherred Kommune mulighed for at lave et såkaldt fælleselevråd på tværs af kommunens folkeskoler Foto: Odsherred Kommune

Elevrådet får høringsret og to byrådsmedlemmer sidder med for at sikre, at skoleeleverne bliver hørt.

Næste skoleår får skoleeleverne i Odsherred Kommune mulighed for at lave et såkaldt fælleselevråd på tværs af kommunens folkeskoler. Elevrådet får høringsret og to byrådsmedlemmer kommer til at sidde med.

Odsherred Kommune har nemlig indgået et samarbejde med Danske Skoleelever (DSE) for at gøre kommunen mere venlig over for dens mange folkeskoleelever, skriver de i en pressemeddelelse.

- Det er en god idé og et spændende initiativ, som betyder, at vi som elever nu har større mulighed for indflydelse og for at tale med en fælles stemme, siger Helena Ida Jensen fra 8. klasse på Sydskolen i Asnæs, i pressemeddelelsen.

- Det er også længe siden, mange af byrådsmedlemmerne har gået i folkeskole, så det er godt, vi kan fortælle om, hvordan det er i dag, tilføjer Julie Astrup fra samme skole.

Læs også Fælles elevråd styrker elevernes demokratiske indflydelse

Skaber aktive samfundsborgere

Fælleselevrådet skal være med til at diskutere spørgsmål, der har indflydelse på elevernes hverdag. Og så får de stillet en hjemmeside, design af kampagne og informationsmateriale til rådighed.

- Formålet er overordnet at styrke elevdemokratiet i kommunen og herigennem bidrage til at skabe aktivitet og engagerede elever, der med tiden også bliver aktive og engagerede samfundsborgere, siger skolekonsulent Birgitte Thielsen fra Center for Dagtilbud og Uddannelse.

Det bliver Lis Ingemann (S) og Hanne Pigonska (V) fra byrådet, der kommer til at sidde med i fælleselevrådet. 37 andre kommuner landet over har også et fælleselevråd.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App