Odsherred Kommune ligger vandret efter IT-problemer i sygeplejen

Hjemmesygeplejen i Odsherred Kommune er stærkt frustreret. De bakser i disse dage med et nyt IT-system, der volder dem alvorlige problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sygeplejersker er i vildrede, og borgerne risikerer en forkert behandling på grund af nyt IT-system, der volder problemer i Odsherred Kommune.

Flere sygeplejersker fortæller, at de ikke kan sove om natten, og at informationer, der tidligere var gemt i journalsystemet, ikke længere kan hentes frem.

- Vi tager det dybt alvorligt, at de er i den her situation, og vi sætter nu himmel og jord i bevægelse, oplyser Gitte Løvgren, der er kommunedirektør og ansvarlig for omsorg og sundhed.

Odsherred Kommune
Læs også
Kaos efter nyt IT-system: Syge borgere risikerer fejlbehandling
Odsherred Kommune
Læs også
Kaos efter nyt IT-system: Syge borgere risikerer fejlbehandling

IT-problemer har især ramt hjemmesygeplejen

Selvom IT-systemet har alvorlige startvanskeligheder, så virker det, som det skal, mener kommunedirektøren.

- Der er nogle udfordringer i det, men det er ikke fordi, systemet ikke virker. Der er nogle konkrete problemer i forhold til sygeplejen. Dem er vi ved at få rettet, fortæller Gitte Løvgren til TV ØST.

- Der er nogle dele af det, der ikke har fungeret optimalt. Vi er i gang med at undersøge de helt konkrete problemer i forhold til implementeringen i sygeplejen, da det tilsyneladende er her, hvor udfordringerne konkret er, siger Gitte Løvgren. 

Nyt ”Fællessprog” fortæller ikke om livstruende situationer

Alle kommuner skulle per 1. januar over i ”Fællessprog 3” – som er en ny måde at dokumentere indsatser i sygepleje og hjemmepleje på.

Sammen med Skanderborg og Københavns Kommune har Odsherred Kommune valgt systemet ”Cura”, som godt 40 hjemmesygeplejersker har skulle benytte.

Det viste sig dog, at der var en række udfordringer i forbindelse med at tage det nye system i brug, som specifikt har ramt sygeplejen. Det førte blandt andet til, at en borger ikke fik startet antibiotikabehandling til tiden, og at lederen af Kommunernes Sygepleje indtil videre ikke er blevet orienteret om, at der skulle have været nogle livstruende situationer.

Oveni skulle en borger, der har været død i to år, i følge køreplanen have besøg.

quote Problemstillingerne med borgerne og smerteplaster er alvorlige problemstillinger

Gitte Løvgren, kommunedirektør i Odsherred Kommune

- Problemstillingerne med borgerne og smerteplaster er alvorlige problemstillinger. Den del der handler om at hente data fra hospitalerne er i funktion, men der hvor vi stadig kan have udfordringer er i forhold til specifikke ydelser i systemer, for eksempel med smerteplaster, siger Gitte Løvgren.

Kommunen arbejder på højtryk for at afhjælpe problemet

Odsherred Kommune fortæller til TV ØST, at de har trykket på alle knapper for at afhjælpe problemet.

- Vi er selvfølgelig i dialog med sygeplejerskerne og tager det alvorligt, at der er medarbejdere, der føler sig stærkt udfordret. Det er også derfor, vi kæmper sådan med det her, siger Gitte Løvgren.

Kommunen har akut indsat et intenst ekstra undervisningsforløb, så sygeplejerskerne kan lære systemet bedre at kende. Derudover er IT-afdeling blevet bedt om at rykke problemet øverst på deres to-do-liste og løbende være i kontakt med leverandøren af systemet og sygeplejerskerne.

- Det skal være afhjulpet inden for meget kort tid. Det er ikke en arbejdssituation, der er holdbar for vores sygeplejersker, siger Kommunedirektøren.


Nyhedsoverblik