Obduktion af ung mands lig udskydes: Politiet mangler materiale

I fredags blev liget af en ung mand fundet i Nakskov Inderfjord. Men obduktionen trækker ud, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag morgen gennemførte politiets teknikere en grundig efterforskning, efter en person blev fundet død i Nakskov Inderfjord. Senere på dagen kunne politiet oplyse, at der var tale om en ung mand.

Den unge mands lig skulle obduceres i dag, mandag, men nu trækker obduktionen ud, da politiet stadig mangler at indsende materiale til Retsmedicinsk Institut. 

quote Vi skal have fremskaffet noget materiale, som kan hjælpe os med identifikationen

Steen von Würden, politikommissær hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

- Vi kan tidligst begynde obduktionen i morgen. Vi skal have talt med Retsmedicinsk Institut, og så er det også et spørgsmål om, at vi skal have fremskaffet noget materiale, som kan hjælpe os med identifikationen, siger Steen von Würden, efterforskningsleder og politikommissær hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.

Politiet forsikrer dog om, at de senest denne uge begynder obduktionen.

Ingen tegn på forbrydelse

Politiet oplyser, at fundet af liget ikke umiddelbart giver noget grund til at tro, at der ligger en forbrydelse bag. Men politikommissær Steen von Würden kunne dog lørdag ikke afvise denne mulighed. 

Her blev den døde person fundet.
Her blev den døde person fundet. Foto: Montage: Michael Vogelius - kort: Google Maps.
Læs også
Død person i Nakskov er en yngre mand
Læs også
Død person i Nakskov er en yngre mand

- Vi holder mulighederne åbne, og så må vi se, hvad obduktionen viser i næste uge, udtalte han.  

Ung mand savnes i området

En 19-årig mand blev i juli meldt savnet i netop den del af Nakskov, hvor den døde person blev fundet fredag.

Familien til den 19-årige har de seneste uger organiseret en privat eftersøgning efter den unge mand, og har også opholdt sig ved findestedet hele fredagen.

Nakskov Inderfjord dødfunden
Læs også
Stor efterforskning efter fund af lig i Nakskov
Nakskov Inderfjord dødfunden
Læs også
Stor efterforskning efter fund af lig i Nakskov

Politiet kan dog endnu ikke sige, om der er tale om den 19-årige mand.

- Det er klart, at det er noget, som indgår i vores eftersøgning. Men vi kan endnu ikke sige noget om dette, sagde Steen von Würden. 

Gense indslaget: Først om nogle dage forventer politiet at kunne sætte navn på den yngre mand, der fredag blev fundet død i Nakskov Indrefjord.

Nyhedsoverblik