Mæslinger i udbrud: Det skal du holde øje med

Andet tilfælde af mæslinger i 2017 er blevet opdaget af Statens Serum Institut. Vær opmærksom på udslæt, feber og forkølelse, lyder det fra læge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udslæt, feber, forkølelse og lysfølsomhed er ifølge Statens Serum Institut nogle af de symptomer, man skal være opmærksom på de kommende uger.

Det sker efter flere personer i vores område har fået konstateret mæslinger.

I tilfælde af påvist smitte skal personen observeres og isoleres i den første uge, efter sygdommen er påvist, lyder det fra Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.

- Når først infektionen er i gang, kan man ikke gøre noget. Så skal man holde afstand, hvis man er usikker på, om man er vaccineret, siger han.

quote Når først infektionen er i gang, kan man ikke gøre noget. Så skal man holde afstand, hvis man er usikker på, om man er vaccineret

Anders Beich, praktiserende læge

Sygdommen er ikke i sig selv livstruende, men det kan ifølge den praktiserende læge føre til dødelig hjernebetændelse.

Ved mistanke om mæslinger

I tilfælde af smitte kan der gå op til 14 dage, før den smitsomme sygdom medfører udslæt, som starter i ansigtet og bevæger sig ned over kroppen.

- Hvis man har været i nærheden af en, der er smittet, og man selv får noget, der minder om svær forkølelse, så skal man være opmærksom. Udslættet kommer nemlig først senere, siger Anders Beich. 

Mæslinger
Læs også
Yngre person fra Sjælland smittet med mæslinger
Mæslinger
Læs også
Yngre person fra Sjælland smittet med mæslinger

Ved udbrud af mæslinger er det typisk unge og yngre voksne, som ikke er blevet vaccineret, som bliver ramt af sygdommen. Børn under 15 måneder er også særligt udsatte, da de befinder sig under vaccinationsalderen.

Er man vaccineret, er det meget usandsynligt at blive smittet. Man regner med at 99% af de vaccinerede personer er beskyttet livslangt i det danske børnevaccinationsprogram.

quote Hvis man har været udsat for smitte, så skal man ikke læse i avisen eller på nettet. Man skal snakke med sin læge med det samme

Anders Beich, praktiserende læge

Snak med lægen

Har man mistanke om mæslinger, har man meldepligt og skal have taget blodprøver, fortæller Anders Beich. Men er man ramt, findes der ingen specifik behandling.

- Der findes ingen specifik behandling, men man holder øje med symptomerne og almentilstanden, siger han og fortsætter:

- Hvis man har været udsat for smitte, så skal man ikke læse i avisen eller på nettet. Man skal snakke med sin læge med det samme.

Da mæslinger er en sjælden sygdom, fortæller Anders Beich, at han til hver en tid ville slå sygdommen op og undersøge, hvordan det forholder sig lige nu med de smitsomme mæslinger.

Hans vigtigste råd er at holde øje med symptomerne og snakke med lægen, hvis man har mistanke om sygdommen.


Nyhedsoverblik