Nyt fradrag skal gøre ø-livet mere attraktivt

Færgen mellem Lolland og Fejø. Foto: Kirsten Sydendal

Et nyt fradrag skal gøre livet lettere for øboere, der har så langt til job, at de ikke kan nå hjem at overnatte.

Et fradrag på omkring 200 kroner skal gøre livet lettere for øboere, der har så langt til job, at de ikke kan nå hjem at overnatte.

Det foreslår regeringen i sit finanslovsudspil.

Fradraget vil gælde i de 25 yderkommuner, der i dag er omfattet at forhøjet befordringsfradrag, fortæller Venstres finansordfører, Jacob Jensen fra Tølløse til DR Sjælland.

Vi vil gerne gøre det mere attraktivt at kunne bo på øerne i de såkaldte yderkommuner

Jacob Jensen (V), finansordfører

- Vi vil gerne gøre det mere attraktivt at kunne bo på øerne i de såkaldte yderkommuner, og så kan det nogle gange være svært at kunne nå at komme hjem, hvis man arbejder langt fra hjemstavnen.

Men selvom fradraget glæder formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, der selv bor på Omø, vil der være ø-pendlere, som ikke får glæde af fradraget, da deres kommune ikke er omfattet af forhøjet fradrag. For eksempel Kalundborg.

- En ø som Sejerø er ikke omfattet, og de har trods alt en times sejlads. Og her er netop muligheden for at bo nogle dage om ugen i København og arbejde hjemmefra resten af ugen. Så det er ærgerligt, siger Dorthe Winther til DR Sjælland.

Lolland, Slagelse, Guldborgsund og Vordingborg

Men det er fordi det kun er de 25 yderkommuner, der er omfattet af ekstra fradrag, forklarer Jacob Jensen (V), der dog er dog villig til at se på forslag til forbedringer:

- Det er noget af det ø-sammenslutningen og andre kan prøve at spille ind med. Og så kan vi også i forbindelse med finanslovsforhandlingerne kigge på, om der er nogle uretfærdigheder, som der eventuelt skal rettes op på, siger han til DR Sjælland. 

Læs også Transportformand trækker minister ind i strid om høje færgepriser

Følgende 25 kommuner er omfattet af ordningen om det forhøjede befordringsfradrag:

Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App