Nyt forsøg overrasker: Pæne tænder får misbrugere i job

Vordingborg Kommune har succes med hjælp til behandling af tænder hos tidligere misbrugere. Det hjælper dem nemlig videre i uddannelse eller job.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjælp til behandling af tænder øger job- og uddannelsesmuligheder for tidligere stofmisbrugere væsentlig.

Det skriver Avisen.dk.

Fra 2013 til 2016 sendte Vordingborg Kommune 49 tidligere misbrugere gratis til tandlægen. Alle havde været stoffri i mindst fire måneder og blev vurderet til at have potentiale til at komme i arbejde igen.

Kommunen har i dag oplysninger om 42 af dem, der var med i projektet. Og ud af de 42 er 21 enten enten i arbejde eller i gang med en uddannelse. 

- Godt nok har jeg altid som tandlæge syntes, at tænder er rigtig vigtige. Men alligevel havde jeg nok ikke set, at de er en forudsætning for at få job og en forudsætning for gode relationer. Det har overrasket mig, fortæller Lene Maare, som er overtandlæge i Vordingborgs kommunale tandpleje.

Ikke specielt dyrt

Hele forløbet er foregået i samarbejde med Åndehullet, et værested for tidligere misbrugere, som hører under Vordingborg Kommunes jobcenter. 

- Mange af dem har været sindssygt angste, og det har haft store konsekvenser for dem at sige ja. Nogle har skulle holdes rigtig meget i hånden. Men de har gjort det, og de har gennemført det. Og det er gået over al forventning, mener Åndehullets leder, Michael Skovlunde Pedersen, som har fungeret som mentor for deltagerne.

I løbet af tre år har det kostet lidt over en million kroner, som Vordingborg Kommune har fået fra satspuljen, der bliver fordelt af Folketingets partier.

Penge bliver hurtigt tjent ind, når halvdelen af projektets deltagere ikke længere lever af kontanthjælp.


Nyhedsoverblik