Nykøbing-træner: Samme ildhu mod Ajax som i andre kampe

Trods en afgørende Champions League-kamp mod FCM på lørdag vil Nykøbing Falster ikke spare spillere mod Ajax.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nykøbing Falsters håndboldkvinder kommer ikke til at spare spillere i onsdagens udekamp mod bundproppen Ajax København i den bedste danske række.

Det kunne man måske foranlediges til at tro, da Nykøbing Falster allerede på lørdag skal spille en altafgørende kamp i Champions League ude mod FCM Håndbold.

Vinderen af det europæiske danskerbrag i den sidste gruppekamp kan nemlig indløse billet til kvartfinalerne i den prestigefyldte turnering.

quote Vi behandler den kamp som enhver anden og tænker ikke på at spare spillere

Jakob Larsen, træner i Nykøbing Falster Håndboldklub

Men først drejer det sig om ligakampen mod Ajax København, insisterer Nykøbing-træner Jakob Larsen.

- Ligakampen mod Ajax er vigtig. Vi vil have så mange point som muligt i ligaen og så høj en placering som overhovedet muligt i grundspillet. Det giver nogle fordele i slutspillet.

- Så vi går ind til Ajax-kampen med fuldstændig samme ildhu, som vi går ind til andre kampe, siger Jakob Larsen.

25 point efter 20 kampe

Nykøbing Falster er lige nu placeret på sjettepladsen med 25 point efter 20 kampe.

Jakob Larsen.
Jakob Larsen. Foto: TV2 ØST

Med to sejre i de to seneste kampe kan Nykøbing Falster gøre sig forhåbninger om at slutte i top-4 og få point med over i slutspillet og komme i en på papiret nemmere pulje. 

Derfor kan Jakob Larsen ikke tillade sig at spare stjernerne og stille op med reserverne.

- Nej, overhovedet ikke. Det kan vi ikke. Vi har en relativt smal trup. Vi har 14 spillere, heraf fire fløje og to keepere. Og jeg har brug for at bruge alle, og det gør jeg i alle kampe. Alle har funktioner hele vejen igennem. 

NFH DM mestre
Læs også
NFH henter japansk landsholdsspiller til truppen
NFH DM mestre
Læs også
NFH henter japansk landsholdsspiller til truppen

- Der er ikke nogen rolle, som har været for lille i forhold til at få spilletid. Vi behandler den kamp som enhver anden og tænker ikke på at spare spillere, siger Jakob Larsen.

Onsdagens kamp mellem Ajax København og Nykøbing Falster går i gang klokken 19.30.


Nyhedsoverblik