Det vi har sammen

Nykøbing-træner kniber sig i armen før semifinale

Nykøbing-træner Niels Agesen havde ikke forventet at se sit hold nå så langt i den europæiske turnering. Foto: TV ØST

Niels Agesen er overrasket over, at hans Nykøbing Falster-hold har spillet sig frem til semifinalen i EHF Cup.

Nykøbing Falsters håndboldkvinder spiller søndag den første af to semifinalekampe i EHF Cup, når holdet på udebane møder tyske Bietigheim.

Nykøbing-træner Niels Agesen havde ikke forventet at se sit hold nå så langt i den europæiske turnering.

- Vi havde en drøm om at komme i det europæiske gruppespil, og vi holdt en kæmpe fest, da det lykkedes.

- Vi vidste godt ved lodtrækningen til gruppespillet, at vi var oppe imod hold med meget mere erfaring og meget større økonomi.

At vi så står i semifinalen, er lidt en drøm, hvor jeg må knibe mig i armen

Niels Agesen, træner, NFH

- Derfor var vi helt afklaret med, hvis det sluttede efter gruppespillet. At vi så står i semifinalen, er lidt en drøm, hvor jeg må knibe mig i armen, siger Niels Agesen til DR Sporten.

Kampen begynder klokken 17

Efter en førsteplads i EHF Cup-gruppespillet vandt Nykøbing Falster over Randers HK i en rent dansk kvartfinale.

Nu venter Bietigheim, der har vundet samtlige 20 kampe i den tyske liga i denne sæson. Målscoren lyder på imponerende 664-446.

- På papiret er de favoritter. De har vundet 20 ud af 20 i Tyskland og opererer med et lønbudget, der er dobbelt så stort som vores, men vi har en chance, og jeg tror på det, siger Niels Agesen.

Søndagens kamp i Tyskland begynder klokken 17. Returkampen i Danmark bliver spillet søndag 16. april.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App