Nykøbing FCs oprykning koster millioner af skattekroner

DBU kræver mere avancerede faciliteter på hjemmebanen fra næste sæson, og politikere har netop sat penge af til projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Indtil videre har Nykøbing FC fået dispensation af DBU til at spille på stadion sæsonen ud, selvom blandt andet lysanlægget ikke lever op til kravene i 1. division.

Det fortæller Folketidende.

Men fra næste sæson skal fodboldholdets hjemmebane så opgraderes, hvor DBU blandt andet kræver varme i banen.

Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune godkendte ifølge avisen mandag at bruge 2,3 millioner kroner i 2018 på at lægge varme i banen på  Enelco  Arena. Senest i 2017 skal stadions lysanlæg til en pris af 300.000 kroner så laves.

Økonomiudvalget forholdt sig også til at bruge penge på vandingsanlæg, etablering af nyt græstæppe samt et separat udebaneafsnit, hvilket er et krav til højrisikokampe i 1. division for at undgå ballade.

De beslutninger udskød udvalget dog indtil videre.

Nykøbing FC skal også selv til lommerne. I år skal klubben betale 100.000 kroner for leje af stadion. 


Nyhedsoverblik