Det vi har sammen

Nykøbing FC fik point med hjem fra Vejle

Nykøbing FC klarede uafgjort mod Vejle i torsdagens kamp mod Vejle

Nykøbing FC spillede torsdag uafgjort 2-2 mod Vejle i 1. division.

Nykøbing FC var torsdag eftermiddag i Vejle, hvor holdet fra Falster håbede på at hive point med hjem.

De seneste fem kampe har Nykøbing således haft fire nederlag og et enkelt uafgjort resultat.

Begge hold var inden opgøret fem point over nedrykningsstregen, og kunne godt bruge en sejr.

Det blev dog Vejle Boldklub, der hev første stik hjem, da Christian Kudsk scorede til 1-0 efter 20 minutters spil.

Men i slutningen af 1. halvleg lykkedes det Nykøbings Kasper Jensen at udligne, da han headede bolden i mål.

Vejle førte længe

I 2. halvleg scorede Vejle så igen, og stillingen 2-1 så ud til at blive kampens resultat.

Men fire minutter før ordinær spilletid fik Nykøbing FC udlignet til 2-2 efter et hjørnespark.

Dermed er der status quo mellem de to mandskaber i bunden af tabellen, skriver bold.dk.

Næstved tabte dog, og derfor kravler både Nykøbing og Vejle op på seks points afstand til nedrykning.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App