Nykøbing F. Sygehus tilbyder sansefødestuer

Katarina Nielsen og Nicolaj Vangkilde med deres nyfødte datter, Silke, på sansefødestuen. Foto: Mia Eva Dernoff

Eksempel på noget af det dynamiske lys på en af de to sansefødestuer. Foto: Mia Eva Dernoff

1 af 2

Nykøbing F. Sygehus har som de første i regionen fået to sansefødestuer, der skal give fødende kvinder en bedre fødselsoplevelse.

De gravide kvinder skal have ro, tryghed og en bedre fødselsoplevelse.

Derfor har sygehuset i Nykøbing Falster nu valgt at styrke indsatsen over for de fødende ved at investere i sansefødestuer, der er indrettet med skiftende farvet lys, lyd og levende billeder.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

Det var mere roligt i stedet for at komme ind på en almindelig fødestue

Katarina Nielsen, fødende på Nykøbing F. Sygehus

Rolig atmosfære

De sanselige fødestuer skal give en rolig atmosfære, så de fødeparate kvinder og deres partnere får en endnu bedre oplevelse, når de ankommer til fødestuen. 

- Vi vil gerne styrke den normale fødsel og forældrenes engagement og samtidig give mulighed for en god fødselsoplevelse, siger chefjordemoder på Nykøbing F. Sygehus, Karina Jensen.

De dynamiske fødestuer har kostet 335.000 kroner. 

Sansestuerne er blevet indviet

Sansestuerne blev indviet for en uge siden. En af de første, der fik lov at opleve de skvulpende toner og den skiftende farve lys, er Katarina Nielsen, som synes det var en god oplevelse.

- Det var godt at være på sansestuen, især på grund af lydene. Det var mere roligt i stedet for at komme ind på en almindelig fødestue. Jeg lagde ikke så meget mærke til farverne, fordi det var lyst. Det var mere de afslappende lyde, som hjalp mig igennem fødslen, siger Katarina Nielsen.

Katarina Nielsen og hendes partner Nicolaj Vangkilde fik en lille pige ved navn Silke. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App