Nykøbing brød stime af nederlag – og vandt på udebane

Nykøbing FC brød en lang stime af nederlag, da de søndag vandt 1-0 over Hobro på jydernes hjemmebane.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hobro har kurs mod Superligaen.

Men søndag lykkedes det for Nykøbing FC at forsinke drømmene en smule, da holdet på jydernes hjemmebane vandt 1-0 på mål af Joachim Wagner.

Det er den første sejr i ti kampe i træk for Nykøbing FC, der har været ude i en decideret krise, hvor selvtilliden på holdet har været presset.

Mens det naturligvis er værd at fremhæve målscoreren Joachim Wagner, så må også Nykøbings målmand Thomas Villadsen fremhæves, da hen reddede flere gode chancer for Hobro.

Med sejren ligger Nykøbing FC nu på 9. pladsen i 1. division med 21 point.


Nyhedsoverblik