Nye tal gennemhuller økonomi i ny bro over Kattegat

Sådan kan broen over Kattegat måske komme til at se ud.

Regeringens beregninger af økonomien i en bro over Kattegat bygger på gamle tal.

Det kommer til at koste i omegnen af 60 milliarder kroner.

Men nu sår nye beregninger stor tvivl om beregningerne for, hvordan økonomien i en ny bro over Kattegat mellem Sjælland og Jylland kan hænge sammen.

Det skriver Ingeniøren på deres netavis.

Da regeringen onsdag meldte ud, at broen kunne tilbagebetales på 32 år, hvis man forudsatte at prisen for at køre over ville være de samme som på Storebæltsbroen, så tog man nemlig udgangspunkt i tallene fra før takstnedsættelsen, der nedsætter prisen med 25 procent.

Læs også Blåt flertal genopliver bro over Kattegat

Regnestykket, der blev præsenteret af transportminister Ole Birk Olesen onsdag er altså allerede forældet, skriver avisen. Ministeren siger dog selv, at der endnu er tale om meget foreløbige meldinger.

- Undersøgelsen skal uddybes med en meget dybere undersøgelse, og der vil vi også kigge på, om det har en betydning, at taksterne på Storebælt bliver sænket med 25 procent, siger Ole Birk Olesen i en kommentar til Ingeniøren.

Skal modvirke flaskehalse

En forudsætning for de nye beregninger er, at prisen på broen skulle være den samme - mens trafikmængden kun blev forsigtigt fremskrevet. Samtidig skrottede man en planlagt togforbindelse på broen, da det gør den betydeligt billigere.

Planerne om en fast forbindelse tværs over Storebælt har været seriøst diskuteret siden 2007, hvor planen blev præsenteret af Infrastrukturkommissionen, der var nedsat af Fogh-regeringen. Kommissionen frygtede flaskehalsproblemer i trafikken

Planerne blev dog af den nye borgerlige Venstre-regering lagt på is i 2015, da de ikke mente, at økonomien i en forbindelse kunne holde sammen.

Allerede året efter besluttede et politisk flertal på Christiansborg dog at holde liv i ideen om en forbindelse mellem Jylland og Sjælland.

34 kilometer bro

Ideen er, at broen skal gå fra Røsnæs ved Kalundborg til Ballen på Samsø, og derfra videre til Hou i Østjylland. Broen på Sjællandssiden bliver cirka 16 kilometer lang, og på Jyllandssiden cirka 18 kilometer, alt efter den præcise linjeføring.

Planen om en bro over Kattegat forudsætter, at motorvejen til Kalundborg bliver færdigbygget, og at der bygges tilsvarende anlæg i både Jylland og på Samsø.

Læs også Trafikforsker: En bro uden tog er gift for DSB

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App