Det vi har sammen

Nye personer vidnede i retssagen mod kollega til sygeplejersken fra Nykøbing Falster

03:05

Tirsdag var anden dag i retssagen mod en kollega til sygeplejersken fra Nykøbing Falster, der er idømt 12 års fængsel for drabsforsøg på fire patienter.

Hør, hvad der kom ud af anden retsdag øverst i artiklen. 

Syv personer vidnede i dag i retssagen mod en kollega, afdelingssygeplejersken, til den dømte 32-årige sygeplejerske Christina Hansen.

Christina Hansen blev i maj 2017 idømt 12 års fængsel i landsretten for drabsforsøg på fire patienter. Retssagen mod den tiltalte kollega er en udspringer af den sag.

Ifølge anklageskriftet reagerede den nu tiltalte kollega ikke på gentagne henvendelser fra andre ansatte, der havde mistanke til den nu dømte Christina Hansen.

Flere kollegaer har først i byretten og efterfølgende i Østre Landsret forklaret, at de kontaktede den nu tiltalte og udtrykte deres bekymring over Christina Hansens adfærd. En kvindelig sygeplejerske forklarede i byretten, at hun direkte sagde til den tiltalte “jeg tror, hun slår patienterne ihjel”. 

Men flere af de ansatte, som vidnede i dag i Retten i Nykøbing Falster var nogle, man ikke før har hørt i sagen. 

Havde kun fået én henvendelse

Ved første retsdag den 8. marts erkendte afdelingssygeplejersken, at der var en - og kun en - af hendes medarbejdere, der på et tidspunkt fortalte hende, at hun havde mistanke om, at Christina Hansen slog patienter ihjel.

Anklager Michael Boolsen spurgte den tiltalte, om det ikke havde givet hende anledning til at spørge nærmere ind til den udmelding. 

- Jeg tænkte, at det var en usædvanlig melding, men det var jo ikke sådan, jeg så Christina, og jeg formodede at det bundede i noget personligt fnidder og intriger, for dem var der så rigeligt af, forklarede den tiltalte under første retsmøde. 

Der forventes dom i sagen den 27. marts.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App