Det vi har sammen

Nye frimærker hylder Storebæltsbroen

Sådan ser frimærket ud, postNord har udgivet i forbindelse med Storebæltsbroens 20 års jubilæum. Foto: PostNord

I forbindelse med Storebæltsbroens 20 års jubilæum udgiver PostNord to nye frimærker med broen som motiv.

Nu er det muligt at købe to nye frimærker, hvor Storebæltsbroen udgør motivet.

Det er PostNord, der har udgivet de nye frimærker, for at hylde broen, der i år kan fejre 20 års jubilæum.

- Storebæltsbroen har betydet utroligt meget for sammenhængskraften her i landet
og er Danmarks absolut mest markante bro. Derfor var det helt oplagt at lade den
pryde de nye frimærker i samme år, som den fylder 20 år, siger Martin Pingel,
designchef i PostNord Frimærker i en pressemeddelelse. 

Læs også Storebæltsbroen sætter rekord efter prisfald

Motiverne på de to frimærker forestiller Storebæltsbroen i en smuk rød-orange
solnedgang, mens højbroen samtidig spejler sig i Storebælt.

Har forbundet Sjælland og Fyn i 20 år

Storebæltsbroen åbnede 14. juni 1998. Den består af Vestbroen og Østbroen, som
mødes på Sprogø midt i Storebælt.

Med et spænd på 1.624 meter mellem pylonerne er Storebæltsbroens østbro Europas længste hængebro og verdens tredjelængste kun overgået af den japanske Akashi-Kaikyo-bro og den kinesiske Xihoumen-bro.

I dag kører der årligt mere end 12 mio. køretøjer over Storebæltsbroen. Det svarer
til, at ca. 35.000 køretøjer hver dag kører over broen, der i øvrigt også optræder
som motiv på Danmarks nuværende 1000-krone seddel.

Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997.

Tip os Har du et godt tip?