Nye containerbrande i Slagelse: Spreder sig over byen

Natten til mandag har myndighederne rykket ud til fire containerbrande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De kæmper stadig med påsatte brande i Slagelse, og nu har tendensen spredt sig til nye dele af byen.

Nattefreden i Slagelse blev mellem søndag og mandag brudt af fire påsatte containerbrande, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det er ikke voldsomme brande, men det er sket fire forskellige steder i Slagelse, siger vagtchef Jens Frederiksen.

Spredt sig fra nord

Hidtil har det nemlig primært været i den nordlige del af byen, at man har set brandene. Men brandene natten til mandag var i den sydlige del af byen.

- Umiddelbart er det påfaldende, og det er ikke normalt, siger Jens Frederiksen og tilføjer:

- Men lige nu har vi ikke noget at gå efter.

Ved den seneste anmeldelse, politi og brandvæsen var ude til, var der ikke længere flammer, og det lå blot og "ulmede", fortæller vagtchefen.

Politiet kan som altid kontaktes på 114, hvis man har oplysninger om brandene.


Nyhedsoverblik