Nye arbejdspladser på vej: Sådan kommer Udlændingestyrelsen i Næstved til at se ud

I forbindelse med regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser bliver Udlændingestyrelsen placeret i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden længe går et stort byggeri i gang på den såkaldte Posthusgrund tæt ved Næstved Station.

Det er nemlig her Udlændingestyrelsen skal have til huse, når den får ny adresse som et led i regeringens store plan om udflytning af statslige arbejdspladser. Og nu er byggeprojektet ifølge Bygningsstyrelsen blevet tildelt til A. Enggaard A/S.

Entreprenørfirmaet skal sammen med AART Architects A/S og Arne Elkjær A/S stå for projektet og den efterfølgende drift, vedligehold og rengøring i en 20-årig periode. 

 
  Foto: Bygningsstyrelsen og A. Enggaard A/S med AART Architects A/S og Arne Elkjær A/S

Byggeriet bliver cirka 9.900 m2 stort og vil bestå af tre forskudte atriumhuse på op til fem etager. Derudover vil bygningen til Udlændingestyrelsen blandt andet rumme et stort borgerservicecenter, og i alt etableres der kontorarbejdspladser til i alt cirka 375 medarbejdere.

Stort fokus på et åbent og dynamisk arbejdsmiljø

Der er ifølge Bygningsstyrelsen et stort fokus i projektet på at skabe et åbent og dynamisk arbejdsmiljø med balance mellem videndeling og faglig fordybelse med både storrumskontorer og flexrum med mulighed for stillearbejdspladser. 

Artiklen fortsætter under billederne:

 
  Foto: Bygningsstyrelsen og A. Enggaard A/S med AART Architects A/S og Arne Elkjær A/S
 
  Foto: Bygningsstyrelsen og A. Enggaard A/S med AART Architects A/S og Arne Elkjær A/S

Ambitionen er desuden, at bygningen skal tilpasses til det eksisterende byrum, hvor indgangen til borgerservice åbner sig mod banegårdspladsen, ligesom loftshøje vinduespartier skal give en tæt kontakt med omgivelserne.

Der etableres også en forplads med legeareal samt vente- og opholdspladser. Hovedindgangen placeres ud til det grønne område ved Munkebakken.

På nuværende tidspunkt forventes Udlændingestyrelsen at kunne blive taget i brug i foråret 2020. 

Næstved Rådhus
Læs også
Udlændingestyrelsens nye placering er faldet på plads
Næstved Rådhus
Læs også
Udlændingestyrelsens nye placering er faldet på plads

 


Nyhedsoverblik