To nye ansigter på velbesøgt kunstværk afsløret på Lolland

Skulptursamlingen Dodekalitten har fået to ansigter mere. Kunstværket har stor betydning for turismen på Lolland, lyder det fra borgmesteren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med udsigt over smålandshavet troner en gruppe af store stenstøtter op ved Kragenæs på Lolland.

Samlingen af skulpturer udgør kunstværket Dodekalitten, og søndag blev to nye ansigter - nummer fire og fem i rækken - afsløret i mængden.

Udover de fem færdighuggede sten, står fem råt tilhuggede sten. Dermed står der nu ti skulpturer på mellem syv og ni meter på marken ved vandet og danner en næsten fuldendt cikel. Ordet dodekalit kommer fra græsk og betyder tolvsten, og monumentet kommer lige netop til at tælle 12 sten, når det er færdigt.

- Dodekalitten er et symbol for Lollands genrejsning. Nu vil vi op at stå igen, siger Jon Krabbe, der er formand for Dodekalitten.

Artiklen fortsætter under billedet...

De store stenstøtter er nellem syv og ni meter høje. De vejer mellem 25 og 45 ton.
De store stenstøtter er nellem syv og ni meter høje. De vejer mellem 25 og 45 ton. Foto: Frederik Hagedorn - TV ØST

Turister strømmer til

Den første sten til kunstværket blev hentet for seks år siden, og det skal efter planen stå helt færdigt i 2025. Kunstværket er blevet et vartegn, der kombinerer stedets natur, skulpturerne, historien og musikken til én samlet oplevelse. Lydanlæg ved skulpturernes fødder sender ifølge kunstværkets hjemmeside ”nutidig og fremadskuende” musik ind i cirklen, så musikken sammen med stenenes gamle stil bliver til ”et gesamtwerk”.

Og det noget, som turisterne allerede har fået øjnene op for, fortæller Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

quote Det betyder allerede meget mere, end vi selv havde drømt om, det ville komme til

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland

- Det betyder allerede meget mere, end vi selv havde drømt om, det ville komme til. Vi kan se, at der allerede nu kommer 30-40.000 mennesker om året bare for at se det her. Og det betyder også, at de får set andre dele af Lolland, siger han.

Tager gæsterne med

Det er billedhuggeren Thomas Kadziola, der har givet de to nye skud på stammen menneskelige træk og har pustet liv i stenene. Og flere hundrede tilskuere var mødt frem for at se afsløringen søndag.

- Det er jo fantastisk. Vi nyder det hver gang, vi kommer herned. Vi bor ikke så langt herfra, og vi tager alle vores gæster med, siger John og Kirsten Hansen fra Nakskov.

Om Dodekalitten

Historien bag Dodekalitten dateres cirka 7.500 år tilbage i tiden, da datidens største naturkatastrofe indtraf og Middelhavets vandmasser tordnede indover Sortehavet. Det oversvømmede datidens højest udviklede agerbrugskultur, og begivenheden indgår som et element i myten om Syndfloden.


Oversvømmelserne betød store folkevandringer, som nåede så langt som til Lolland. ​​​Stenfigurerne i Dodekalitten portrætterer disse vandringsmænd med store, markante ansigter.


Ideen til Dodekalitten opstod, da komponisten Gunner Møller Pedersen i 2006 oplevede billedhuggeren Thomas Kadziolas Land Art projekt ”Anemarken” ved Søllestedgård på Lolland.
Sammen modnede de to kunstnere tanker og ideer om deres nye kunstværk.

Læs mere her.


Kilde: dodekalit.dk

Den 11. skulptur ligger klar hjemme hos Thomas Kadziola, og den vil i løbet af det næste år få sit ansigt. Men hvor det ender, er uvist – også for kunstneren selv.

- Jeg kender størrelsen på stenen, og så ved jeg, at det muligvis bliver en mand, ligesom nummer fem ser ud til at være en kvinde. Det er tanken, siger han.

Den sidste og 12. sten er endnu ikke afskaffet.

Hver af stenstøtterne vejer mellem 25 og 45 ton.

Se indslaget: Det store skulptur- og musikprojekt Dodekalitten tog søndag et stort skridt mod færdiggørelsen. For her blev sten nummer fire og fem ud af i alt 12 rejst.

Nyhedsoverblik