Ny udstilling om kridttiden får sat kronen på værket: - Det er også overraskende for mig

En mosasaur er et krybdyr, som levede for 66 millioner år siden.

Udstillingen på på Geomuseum Faxe om kridttiden har fået hejst kronen på værket op. En 9,5 meter lang mosasaur.

På Geomuseum Faxe har de travlt med at forberede en ny udstilling om kridttiden.

Og i dag blev kronen på værket hejst op.

Det er krybdyret Mosasauren, som levede for 66 millioner år siden, der blev hejst op.

Skelettet er dog ikke ægte, men en afstøbning af en model, som er 1:1 med de mosasaurer, der engang har levet i havet ved Stevns.

Nu da jeg ser skelettet hænge her, er det også overraskende for mig

Hans Brinkerink, modelbygger

Mosasaur-kopien er 9,5 meter lang og kommer til at spille en central rolle i udstillingen om livet i Kridttidens hav.

- Det første man ser, når man kommer ind af døren, så er det dens åbne gab sammen med billedet af, hvordan de har set ud i levende live. Det giver sådan en god ”wow, vi kommer ind i Kridttidens hav nu, og der var godt nok nogle farlige dyr, der svømmede rundt her for 66 millioner år siden”, siger Jesper Milán, der er museumsinspektør ved Geomuseum Faxe og Østsjællands Museum.

Vejer kun 60 kilo

Skelettet består af mere end 200 knogler og er lavet af fugeskum. Derfor vejer det kun 60 kilo i modsætning til det virkelige skelet, som man anslår til at veje flere hundrede kilo.

Manden, som har brugt de sidste to en halv måned på at bygge modellen, kommer fra Holland og hedder Hans Brinkerink. 

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Han har arbejdet med modellen derhjemme, og det er først nu her i Faxe, at han ser hele skelettet samlet.

- Nu da jeg ser skelettet hænge her, er det også overraskende for mig, siger Hans Brinkerink.

Du kan selv se mosasauren fra på onsdag. Den 18. maj er der officiel indvielse af hele Kridttids-udstillingen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App