Det vi har sammen

Ny uddannelse kommer til Slagelse

00:25

Allerede til september kan de første 40 studerende begynde på en helt ny socialrådgiveruddannelse. Det er den anden af sin art i vores område.

På Campus Slagelse kan man blive uddannet som pædagog og sygeplejerske - og nu også socialrådgiver. Foto: Undervisning - UCSJ

1 af 2

Allerede til september kan de første 40 studerende begynde på en helt ny socialrådgiveruddannelse. Det er den anden af sin art i vores område.

Lige nu kan unge med drømme om at blive socialrådgivere kun blive uddannet ét sted i vores område, men fra sommer etablerer University College Sjælland også uddannelsen i Slagelse.

Det sker efter, at kommunerne i Region Sjælland har givet håndslag på at bakke uddannelsen op, så der også er praktikpladser til de nye studerende.

- Der er en stigende efterspørgsel på socialrådgivere her i regionen, og med kommunernes opbakning, har vi nu mulighed for at åbne udbuddet. Da uddannelsen ikke har været til stede i den vestlige del af regionen, har det været en prioritet i bestyrelsen for UCSJ at udvide her, skriver Hanne Fischer, der er direktør i Sundhed og Social hos University College Sjælland, i en pressemeddelelse.

Socialrådgiveruddannelsen 

  • Socialrådgiveruddannelsen tager 3,5 år
  • I vores område kan man, som det er nu, kun blive uddannet som socialrådgiver i Nykøbing Falster.

Begynder til september

Til september begynder de første 40 studerende på den nye socialrådgiveruddannelse, og 1. februar til næste år begynder endnu et hold af 40.

De nye studerende kommer til at være en del af Campus Slagelse, hvor University College Sjælland allerede tilbyder uddannelserne til pædagog og sygeplejerske.

- Det nye team i Slagelse får en unik mulighed for at sætte deres præg på uddannelsen og samarbejdet i området, skriver Hanne Fischer i en pressemeddelelse.

University College Sjælland holder informationsaften om den nye uddannelse 1. marts på Campus Slagelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App