Ny station kommer til at koste kommune en million hvert år

Det er en dyr fornøjelse for Kalundborg Kommune at få en ekstra togstation.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kommer til at koste Kalundborg Kommune dyrt at få en ekstra togstation i udkanten af Kalundborg. Det skriver sn.dk.

Kalundborg Kommune skal nemlig betale ekstra for busdriften til stationen Kalundborg Øst – lige under en millioner kroner om året.

I praksis skal den nye station betjenes af buslinje 551, der omlægges, så det kommer til at gå forbi den nye station.

Det er planen, at Kalundborg Øst skal åbne i løbet af 2018.

Stationen skal dels betjene Novo Nordisk, der har omkring 5.000 ansatte i byen – ligesom stationen får karakter af pendlerstation for den del af det østlige Kalundborg, som ligger nord for banen.

Håbet er desuden, at den nye station kan øge byudviklingen i området, der også rummer rådhuset.


Nyhedsoverblik