Ny jernbanestrækning hænger i bremsen

Den store spormaskine lægger godt to kilometer spor hver dag. Arkivfoto. Foto: Banedanmark

Der kommer til at køre færre og langsommere tog end planlagt på den nye jernbanestrækning mellem København og Ringsted.

Den nye jernbanestrækning mellem København og Ringsted, der åbner i december 2018, skulle forsyne pendlerne med flere og hurtigere tog.

Men nu er det alligevel ikke sikkert, at pendlerne kan regne med at få en kortere rejsetid.

Det skriver Sjællandske.

Læs også Ringstedbanen: Det største jernbaneprojekt i 60 år

Det nye signalprogram, der skal installeres på alle jernbaner over de næste år, er nemlig blevet forsinket.

Derfor kan det blive nødvendigt midlertidigt at installere et gammelt signalsystem, indtil det nye system er klar, og det vil altså medføre færre tog og længere rejsetid end planlagt.

I løbet af efteråret vil det blive afgjort, om Banedanmark kan nå at få installeret det nye signalsystem på strækningen, inden den tages i brug.

Langsom opstart

Men selv hvis det nye signalsystem skulle nå og blive klar til åbningen, så ser det alligevel ud til at strækningen vil åbne med færre og langsommere tog, end hvad banen er bygget til.

Læs også Anlægsarbejdet på Ringstedbanen bliver billigere

- Der er jo tale om et helt nyt signalsystem og derfor tager vi ingen risici. Vi kommer ikke til at starte ud for fuld skrue, siger Tony Bispeskov, informationschef i DSB til Sjællandske.

Det var meningen den nye strækning skulle forkorte rejsetiden fra Ringsted til københavn med syv minutter og 11 minutter fra Haslev.
 

Fakta

  • Strækningen bliver 60 kilometer lang og går gennem 10 kommuner
  • Det bliver Danmarks første højhastighedsbane
  • Der er afsat 11,5 milliarder til projektet
  • I alt skal der bruges 240 kilometer skinner og 180.000 sveller
  • Banen skal efter planen stå færdig i december 2018
Kilde: Banedanmark
 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App